Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500
BRATSBERG AM l’.
30te august. Den hellige Felix blev henrettet under
Diokle-tian, fordi han ikke vilde ofre til de hedenske guder; en
ubekjendt kristen, der mødte henrettelsestoget, bad om at faa dele
hans skjæbne, og henrettedes da tilligemed ham. Man kjendte
ikke denne fromme Christens navn, men kaldte ham fra den tid
Adauctus, det er den tillagte; dette skeede 30te august.
31te august. St. Sunnivas skrin blev i aaret 1170, da
Christ-kirken i Bergen var bleven ganske færdig, flyttet fra Sellø kloster
over i hin, den 31te august, ved biskop Paals foranstaltning;
derfor kaldtes denne dag, da skrinet høitideligt indsattes i
Christ-kirken, hendes translation.
Iste september. Yljansmesse, Ørjansmesse var mindedag for
den hellige Ægidius, født i Athen, og siden eremit i nærheden
af Aries i Frankrige. Han kaldtes af vore forfædre Iljan, Yljan
eller Ørjan, paa svensk ligesaa, paa fransk St. Grilles. Dagen
kaldtes i Norge Kvernknarren, og betegnedes paa primstaven med
et par kvernstene (52), thi var den dag tør, vilde det hele høsten
igjennem blive slemt for vand til kvernen. Som veirliget var
den dag, heder det, saa vilde det blive tre uger derefter.
8de september. Mariemessa sidare. Mindefesten om jomfru
Marias fødsel kaldtes ogsaa Mariæmesse øvre; var det den dag
godt veir, skulde det blive en god høst. Paa den dag skulde
sauerne klippes; derfor betegnede man den paa primstaven med
en sauesaks (53), paa svenske primstave satte man saksen allerede
ved yljanmesse.
12te september. Fingergidlsmessa blev paabuden af erkebiskop
Eystejn som en festdag i Nidaros, til minde om at noget af
Christi blod paa den dag i aaret 1165 som en kostelig relikvie
kom til Christkirken. Dagen kaldtes, uvist hvorfor,
Fingergulls-(det er fingerrings-) messa. Den helligholdtes dog kun inden
Trondhjems bys grændser.
14de september. Kormessa om høsten. Korsets ophøielsesdag
var mindefesten om, at det hellige kors, som den persiske konge
Kosru havde bortranet fra Jerusalem, atter blev bragt tilbage ved
keiser Heraklius. Ved Korsmessetid om høsten kunde alle
gjerder og grinder atter frit nedtages, og da skulde man have
indhøstet. Omtrent paa denne tid regnede man ogsaa den egentlige
høsts begyndelse; den betegnes med et kors (54).
17de september. Lambertusdag betegnedes paa norske
primstave ved et lam, ganske vist kun for navnlighedens skyld
(lamb).
21de september. Mattheusmessa skulde man begynde at samle
løv til vinteren. Derfor betegnedes den paa primstaven med en
økse (55). Paa andre primstave finder man den betegnet ved en hest
og en støvle, fordi der da er regntid, og man maa da ride. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
