Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
503
Ved denne fredsslutning ophørte Baahus at være et norsk
regiment; og af resterne af dette tilligemed en del af Tunsbergs
regiment dannedes et nyt regiment, «Smaalenene», der flk sine
lægder eller soldatergaarde paa begge sider af Kristianiafjorden.
Over til dette regiment gik grevskaberne, søndre, nordre og
vestre jarlsbergske samt larvikske kompani, senere ogsaa en del
af Telemarken. Den overveiende del af Telemarken, nemlig
nedre, mellem og øvre telemarkske samt bamleske kompani, gik
til Vesterlenenes regiment som dettes 3die bataljon. Den havde
omkring aar 1700, ligesom nu, sin ekserserplads ved Skien.
Da saagodtsom alle regimenter i 1718 under krigen med
Karl XII blev fordoblede, og blev betegnede som 1ste og 2det,
kom med nogen omforandring de ovennævnte dele af det gamle
tunsbergske regiment dels under 2det Smaalenenes, dels under
lste Vesterlenenes regiment. Paa samme tid fordobledes ogsaa
saa omtrent kompaniernes antal; ikke mindre end 3 vestfjeldske
kompanier kommer til. Larvikske kompani deltes i 3, derhos
eidangerske, gjerpenske, hitterdalske og ytre telemarkske
kompanier, senere flere.
I 160 aar eller til 1789 udgjorde amtets militære afdeling
dele af forskjellige regimenter Tunsbergs, Smaalenenes og
Vesterlenenes, og deres deltagelse i krigen kan derfor ikke godt følges
i detaljen.
I Hannibalsfeiden (1643—45) deltog de i 1628 oprettede
regimenter; den førtes mest med gjensidige overfald. Rimeligvis
var telebønderne med i denne feide, i ethvert fald var de paa
krigsfod, under Tunsberg regiments chef, Vincents Bille.
12 aar efter, fra 1657 til 1660, var de med paa Østlandet,
— træfningerne ved Hjertum og Turholm, Oddevall (Uddevalla),
Haldens 2 beleiringer. —- Ligesaa var de med i Gyldenløves feide
16 aar efter — Baahuslens besættelse og Venersborgs indtagelse
i aaret 1676, erobringen af Marstrand og dets befæstninger,
Karl-stad og Gustavsborg — samt det seierrige slag ved Oddevall i
1677, nordmændenes mislykkede beleiring af Baahus fæstning i
1678, indfaldet i Dalsland og Vermeland, seiren ved Hogsæter
bro, og da Karl XI’s forsøg paa at tage Baahuslen igjen i det
sidste krigsaar 1679 tilbagesloges.
I slutningen af aarhundredet ydede Telemarken sin del af
de kontingenter af leietropper, der fra de nationale regimenter
sendtes Vilhelm af Oranien og keiseren, navnlig under den spanske
successionskrig. Sandsynligvis er de norske nationale afdelinger
puttet ind i de danske hvervede regimenter, hvilke forøvrigt
nævnes med berømmelse i disse fremmede krige.
Telebønderne som nationale tropper stod fremdeles i
Vesterlenenes og Smaalenenes regimenter i 1711, da de var med paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
