- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Første del (1900) /
504

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

504

BRATSBERG AM l’.

Løvendals tog gjennem Baahuslen; musketten havde nu helt
fortrængt landsen. 1715—18 var regimenterne paa Østlandet
tildels ved Fredrikstad og Fredrikshald, og i 1719 fulgte de 2det
Smaalenenes og Iste Vesterlenenes regimenter paa Fredrik IV’s
fornyede, men frugtesløse tog, for at vinde Baahuslen tilbage.

I anledning af Peter III af Ruslands paatænkte angreb paa
Danmark laa telebønderne 1761—68, fremdeles indforlivede i
Vesterlenenes og tildels Smaalenenes regimenter, først i
Kjøbenhavn, senere i Holsten.

I 1788 gjordes der under prinsen af Hessen med Rusland
som allieret et 4de forsøg paa at vinde Baahus tilbage igjen; i
dette felttog deltog saagodtsom alle søndenfjeldske afdelinger.
Der stod en seierrig fægtning ved Kvistrum, og prinsen naaede
frem til Gøteborg, men fremrykningen standsede paa grund af
Gustav III’s energiske optræden i forbindelse med fremmede
magters, Preussens og Englands, indskriden.

Ved tilbagekomsten til Fredrikstad døde en usædvanlig stor
mængde af soldaterne, hvem fienden kun havde gjort liden skade,
af blodgang og andre sygdomme.

Det var før kun bønderne, som blev tagne til soldater.
Officererne var i begyndelsen fremmede, navnlig tyskere;
efterhaanden trængte dog det nationale element ind. Misbrug, navnlig
ved værnepligtens fordeling, der for en stor del var lagt i
befalingsmændenes hænder, «løysning» for penge og «dovning» paa
chefsgaardene vandt paa flere steder en sørgelig hævd, og
løysningen synes efter en polemik i Skiens Ugeblad at have været
fortsat adskillig tid efter 1814.

I 1789 flk Telemarken sit eget regiment; det havde grønne
faner med rigsvaabenet, og videre grønne opslag og besætning
paa sine røde kjoler.

Regimentet blev formeret af 2 i Kristiansand
garnisonerende grenaderkompanier samt 2 nationale bataljoner, nemlig en
taget fra 1ste Vesterlenenes og en fra 2 det Smaalenenes regiment.

Under prins Kristian Augusts felttog i 1808 var størstedelen
af regimentet bundet til at forsvare Fredriksværn mod
landgangs-forsøg af engelskmændene, hvorhen linjeskibet «Lovise Augusta»
efter katastrofen i Kjøbenhavn 1807 var tyet ind; lidt senere
førtes ogsaa det andet reddede linjeskib, «Kristian Fredrik», under
Jessen og med Villemoes ombord derhen fra Kristiansand, efterat
en engelsk eskadre forgjæves havde søgt at bemægtige sig det,
medens det henlaa ved retranchementet paa byens østhavn.
Regimentets grenaderkompanier sendtes derimod til de Seues
brigade ved Kongsvinger, og senere til Lowzows brigade i Høland,
hvor de navnlig deltog i træfningerne ved Killingmo og Toverud
den 18de og 19de april, hvilke træfninger var led i de krigerske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-1/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free