Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONSMIDLER.
513
Veie, skyd station er og fjeldstuer. Veiene i ældre tid. Den
største færdsel foregik i ældre tid vistnok paa vinterveiene, da
sommerveiene kun tillod at færdes med kløv; ogsaa om vinteren
var kjørselen undertiden farlig, saa man maatte benytte lignende
forsigtighedsregler, som nu anvendes ved vandring over isbræer.
De tyske bergmænd, som indkaldtes af Kristian den 3die i
det 16de aarhundrede, klager over veiene.
Bergmester Hans Glaser foreslaar i sin beretning af 1538,
at der skal opsættes mærker eller kors paa veiene, for at reisende
ikke skal fare vild; han mener, at fogderne alvorligen bør
drage omsorg for veienes vedligeholdelse, og han klager over, at
han paa sin reise fra Skien trods tilbuden betaling ikke har
kunnet faa herberge hos præster eller i kjøbsteder, i bygd og
byer og hos bønder, men allevegne var betalingen overdreven.
Hans folk siger i en klageskrivelse til kongen af 30te december
1543, at de befandt sig i et land, lignende et vildnis, hvor de
havde passeret grusomme veie, og de sammenligner sit ophold der
i de forløbne aar med Israels børns ophold i Ægypten. De er kjed
af at vanke om i myrlændte egne, hvor de som fattige
bergmænd er henviste til afsides steder mellem klipper for at bygge
der ligesom kirkesvalerne.
Da bønderne i Telemarken i 1540 havde jaget bergmændene
bort og lod sig forlede til vaabenløse at handle om fred med
Claus Bilde og Peder Hansen, var en af de forpligtelser, som
blev paatvungne dem, at «holde wore Weye och Broer ferduge
efther som wore norske Lag forclarer och wdwiser».
Biskop Jens Nilssøn i Oslo († 1600) besøgte gjentagne gange
Skien, saaledes i 1576, og foretog adskillige visitatsreiser i
Telemarken, og veiene der maa efter hans beretning have været meget
slette i hin tid. I januar 1588 drog han fra Drangedal til Hollen
ad «en saa saare ond Vei, at ingen Bisp, Provst eller Foged har
den faret tilforn». En uge senere for han over Bandak «med
stor Livsfare» til Fyresdal og den 30te januar fra Skafsaa ned
«Guldbergkleven» — enten bakken fra Skafsaa ned til Bandak
eller en klev mellem Børte- og Vinjevatn —, hvor man maatte
«vinde Slæderne nedfor Bjerget med Taug». I juli 1595 drog
han fra Mæl kirke i Vestfjorddalen, under Gausta, «et
forfærdelig høit Fjeld», over høifjeldets «Myrer og Ferskvande,» til
Laardal.
Et mærkeligt forslag fremsatte allerede i 1704
hofretsassessor og bygmester Ernst for kongen om at bygge en vei fra
Søndhordland over Røldal til Telemarken for derved at
istandbringe en saagodtsom overalt sammenhængende veilinje mellem
Hardangerfjorden og Kristiania. Dette foranledigede et kongeligt
reskript, hvorefter der skulde foranstaltes en nærmere undersøgelse
33 — Bratsberg amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
