Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514
BRATSBERG AM l’.
af denne vei, men uden at det vides, hvorvidt en saadan blev
foretaget. Forslaget findes nu i statholderskabets arkiv for 1704
i Rigsarkivet. Det er det ældste projekt til en vei over
Hauke-lifjeldet og Seljestadjuvet.
Det heder i dette forslag:
«Jeg tviler aldeles intet paa, at jo denne Vei kan vel og
magelig indrettes, at den med Tiden kan passeres med Heste og
Vogne.»
«Igjennem Dyrskaaret over Ulve-Vadet, Kreckeli Skaaret til
Woxli er god vei, heder det, undtagen Dyrdalskaaret er noget
steenigt; ved Ulf vadet er Herberget et Hul under en stor Heller,
hvor der kan ligge ved tolv Personer under, og Bønderne om
Natten ligger, naar de ei kan naa over.»
Den vei over Haukeli, som var projekteret i 1704, blev
først bygget i aarene 1868—76. Tidligere maatte man ride eller
gaa over Haukelifj eldet, og der var her et vadested Ulaavai, hvor
det ofte var surt at komme over.
I 1826 blev der foretaget undersøgelser for at istandbringe
en direkte veiforbindelse fra Kristiania til Bergen over
Telemarken, og det blev da foreslaaet, at veistykket Gugaarden Os i
Søndhordland skulde bygges som en 4 alen bred ridevei.
Fra gammel tid har der været færdselsvei over Haukeli til
Røldal, og denne fulgte i det hele samme retning som nu, dog
med den undtagelse, at de fleste reisende vistnok har taget veien
over Totak istedetfor gjennem Vinje, og fra nordenden af dette
vand har man reist over til Haukeligrændens gaarde.
Veiene i Bratsberg amt var helt ind i forrige aarhundrede
neppe andet end rideveie og vinterveie.
Den første ordentlige kjørevei her i Norge var den, der i
1625—30 blev anlagt mellem Kongsberg og Hoksund ; den blev
1665 fortsat til Drammen og Kristiania, samtidig med at der
lagdes vei fra Drammen til Larvik. 1664 blev det paabudt, at
alle veie skulde opmaales og af almuen forsynes med milestolper.
I 1643 var det blevet paalagt lensmændene at lade alle «alfare
veie» jævne og forbedre og at fordele veistykker mellem gaardene
til vedligeholdelse.
Fra Larvik over Brevik til Nedenes blev der først
nogenlunde ordentlig kjørevei efter 1790. Fra Brevik tog man i gamle
dage gjerne roskyds til Helgeroen, hvorfra man over Brunlanes
naaede frem til Larvik.
Om veiene i Øvre Telemarken beretter Lund i 1785:
«Veiene er meget besværlige, da de dels ere snevre og meget
stenrige, saasom de gaa over og imellem Bierge, og dels sumpige,
da de tillige ofte falde over Myrer og Moradser, hvilke man med
meget Arbeide har giort passable ved Klopper eller tet hos hin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
