Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONSMIDLER.
515
anden lagte Træe-Stokke. Reisende kan derfor her ikke komme
frem paa anden Maade, end ved at ride, ligesom heller ikke
noget kan transporteres uden paa en Hesteryg, undtagen hvor
Vande eller ferske Søer falde i Veien, som passeres med smaae
Prammer. Dette er dog allene at forstaa om Sommeren, men
om Vinteren, naar Vandene og Myrene ere frøsne, og Sneen
ligger, kommer man beqvemt fort med Kaner eller Slæder.»
Løvenskiold nævner i sin beskrivelse af Bratsberg amt 1784
«Kjørevei» fra Porsgrund til Skien og omtaler, at der fra vestre
Porsgrund er indrettet en god kjørevei til Skien forbi Gimsø
kloster.
I slutningen af forrige aarhundrede synes man at have lagt
adskilligt arbeide i veienes istandsættelse.
Wille skriver saaledes i sit arbeide om Seljord af 1786:
«Neppe skulde man kunde forestille sig, med hvilken Flid
og Bekostning de almindelige Bøygde-Veie aarlig istandsættes,
hvilket var saa meget destomere nødvendigt, som det tilforn har
været en gammel Sædvane, ikke at holde Veie og Broer i
forsvarlig Stand.»
Dette arbeide begyndte i 1782, da Clouman blev
vice-vei-mester i Øvre Telemarken, «og vil samme saaledes aarligen
vedblive, vil vore Efterkommere beundre disse herlige Forbedringer».
Rodemestrene havde efter Wille «flittig Indseende med,
at Veiene om Vinteren opbrydes med Sneeplove, og jevnes med
Granbaer og Snee, naar de blive fulde af Huller; hvorved Veiene
baade Vinter og Sommer ere for det meeste i forsvarlig Stand.
Til Lands kan man om Sommeren ikke reise uden til Hest, og
alt, hvad der skal transporteres, maae skee ved Kløv paa
Hesteryggen. Om Vinteren kiøres i Spidsslæder med een Hest for,
som aldrig er bredere end til een Person. Til de Reisendes
Befordring gives nesten ved hvert Mileskifte et Giestgiverie, som
have Amtets Tilladelse, Placat og en Skydsbog, hvori de Reisende
antegne deres Navn, Ærende og Befordring paa Stedet.» Disse
gjæstgiverier var alle i den tid paa et nær i den usleste
forfatning.
De nuværende veie. Længden af amtets veie angives i
lensmændenes opgaver ved udgangen af 1895 at være:
Hovedveie....... 708 km.
Bygdeveie.......1 091 »
Rideveie........ 256 »
Tilsammen . . . 2 055 km.
Noget forskjelligt angives veiene i lensmændenes opgaver i
1893, specielt er rideveienes længde angivet mindre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
