- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Første del (1900) /
567

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORHISTORIE.

567

De ældste vidnesbyrd om menneskelig beboelse, som tindes
i Norges jord, viser os et folk, som ikke har kjendt brugen af
metaller, men som har benyttet sten, ben, horn og træ til vaaben
og redskaber. Naar dette folk er kommet til Norge, vides ikke
bestemt, men det maa have været for mindst 5000 aar siden.
Norges første indbyggere antages indvandrede hid over Sverige og
Danmark, og der er ikke nogen grund til at tro, at urfolket
senere i nogen betragtelig grad er opblandet med nye elementer.
I Bratsberg amt er en hovedindvandring gaaet fra kysten og
opover i landet langs elvene og de store indsjøer. Allerede i
stenalderen er befolkningen trængt frem saalangt som - til Østbygden
i Tinn herred. At Norge paa denne tid havde en fast bosiddende
befolkning, sees bl. a. af de saakaldte værkstedfund, som viser, at
der har været drevet rent fabrikmæssig tilvirkning af redskaber
og deslige sager i stenalderen. Saadanne fund af værksteder
er der dog endnu ikke fra Bratsberg. Befolkningen har i stenalderen
efter al sandsynlighed været lidet talrig, og det er sandsynligt,
at den lige til stenalderens slutning har vedblevet at leve paa
jæger- og fiskerfolks vis. Gravfund fra stenalderen forekommer
ikke i Bratsberg amt. De bratsbergske stenaldersfund er
udelukkende markfund, d. v. s. sagerne er kommet i jorden uden
nogen forbindelse med begravelse, men de er enten tilfældig tabt
eller bortskudte (f. eks. pilespidser) eller gjemt i jorden for andre
eller endelig nedlagte med religiøse motiver for øie.

Man kan ikke bestemt sige, naar stenalderen er afsluttet,
men kjendskabet til metaller er kommet hid mellem 1500 og 1000
før Kr. fødsel.

En egen gruppe stenalderssager danner de saakaldte arktiske
stensager, som ogsaa er repræsenterede i Bratsberg amt. Disse
udmærker sig baade ved sine eiendommelige former og stenarten,
hvoraf de er forarbeidet. Den almindelige stenalders redskaber
er af flint, sandsten, eller krystallinsk-kornede bergarter, medens
de arktiske stensager næsten udelukkende er af skifer. De findes
væsentlig i landets nordligste egne, hvor den almindelige
stenalders redskaber slet ikke eller næsten ikke findes, medens de
bliver sjeldnere, jo længere man kommer syd paa. Man har
derfor forlængst gjort den slutning, at de arktiske stenalderssager
tilhørte et andet folk og en anden stenalderskultur end den,
hvorfra de almindelige stensager skriver sig. Det laa da ganske nær
at vove en ethnografisk bestemmelse og henføre den arktiske
gruppe til finnernes forfædre. Den har sit hovedsæde i de egne,
hvor finner har holdt til, saa langt historisk erindring rækker.
Denne theori løser dog ingenlunde alle vanskeligheder, med det
kjendskab, man nu har til denne klasse oldsager. Det bliver
saaledes uforklaret, hvorledes disse oldsager, om end forholdsvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-1/0583.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free