Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
568
BRATSBERG AM l’.
sjelden, kan forekomme saa langt sydpaa som f. eks. i Bratsberg
amt. Man kan umuligt antage, at finner har boet her i fortiden
ved siden af det norske stenaldersfolk eller før dettes indvandring.
Man er for længe siden kommen bort fra den mening, som bl.
a. hyldedes af Keyser og Munch, at finnerne var urbefolkningen
i Norge og Sverige, og at de senere var trængt nordpaa af et
stærkere, indvandret folk. Historisk er der heller ikke nogen
holdbar støtte for en saadan mening, men tvertimod stærke grunde
for at antage, at den finske befolkning ingensinde er naaet videre
syd i landet, end den har gjort i historisk tid. Det kan endog
paavises, at de først i sidste aarhundrede er naaet saa langt
syd, som de har været til den sidste tid. Indtil det 17de
aarhundrede var finnerne ikke ret langt søndenfor Namdalen og kun
i det indre af landet. Hvis den arktiske stenalder skal være helt
finsk, kan man følgelig heller ikke forstaa, at de arktiske fund
saa hyppigt træffes i det trondhjemske (ca. 120 fund), og der
desuden fortrinsvis i kystegnene, hvor man mindst skulde
forudsætte tidligere finsk befolkning. Man maa derfor søge en anden
udvei. Det kan muligens hænge saaledes sammen, at de arktiske
oldsagsformer ikke oprindelig er finske, men af finnerne er laante
eller optagne fra deres naboer. Finnerne har bevislig til alle
tider laant meget fra sine forskjellige naboer i syd; disse var
alle folk, som var finnerne langt overlegne i kultur. Meget, som
har været antaget for genuint finsk, har ved nøiere undersøgelse
vist sig at være saadant laanegods; det har blot gjældt for finsk,
fordi det forlængst var aflagt paa de steder, hvorfra det var
kommet. Under denne forudsætning er det forklarligt, at arktiske
sager findes ogsaa i Bratsberg amt. Som bekjendt er finnerne
først sent kommet ud over stenalderen. Følgelig kan en del af
de arktiske stensager fra det nordlige Norge være af temmelig
sen oprindelse og meget yngre end de almindelige stensager. Men
de sydlige fund af arktiske stensager kan efter ovenstaaende
forudsætning henføres til en temmelig fjern fortid.
Det første metal, som Norges befolkning fik kjendskab til,
var broncen, en blanding af kobber og tin. Kobberet, som tildels
forekommer gedigent i naturen, er først blevet benyttet alene.
Senere erfarede man, at man fik en haardere legering ved at
tilsætte kobberet tin. Broncen har store fortrin for sten og
de andre emner, man havde i stenalderen. Den kunde derfor
let fortrænge stensagerne, men paa den anden side maatte al
bronce- indføres fra sydligere lande, og den blev derfor særdeles
kostbar. Man har derfor ganske sikkert i ikke liden udstrækning
benyttet ogsaa stenredskaber i broncealderen, og man har ikke
fundet noget sikkert skjelnemærke paa stensager fra sten- og
broncealderen. Man regner derfor alle stensager til stenalderen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
