Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
285
undtagen naar man sikkert ved, at de er fundet sammen med
broncesager. Nogen nær forbindelse mellem stenalderens og
bronce-alderens former kan man ikke vente; dertil er materialet for
forskjelligt, desuden kom kjendskabet til metallerne fra fremmede
folk. Urtyperne var følgelig udviklet paa fremmed grund. De
første broncesager kom hid i færdig forarbeidet stand. Det er
disse og ikke stenalderens former, som ligger til grund for den
norske broncealders former. Overgangen fra sten til bronce er
foregaaet langt fra vort land, og formerne havde, før de kom hid,
faaet tid til at forandre sig meget fra stensagernes former. I
broncealderen har man havt kjendskab til endnu et metal, nemlig
guldet, som brugtes til smykker. Broncealderens ornamenter er
meget karakteristiske, hvilket gjør det let at skille dem fra andre
tiders. I Bratsberg har man endnu ikke mange broncealdersfund
(8) i forhold til stenaldersfund (104). Men en stor del af
sten-sagerne maa, som før nævnt, antages at tilhøre broncealderen.
Derhos holder jo stensagerne sig meget bedre i jorden end
broncesager, som under ugunstige omstændigheder ganske kan forsvinde,
medens stensagerne næsten er uforgjængelige. Det gaar derfor i
dette tilfælde ikke an at slutte fra fundenes antal til folkemængden.
Til faste mindesmærker fra broncealderen hører
helleristningerne. Det er raa tegninger, indridsede i sten; de findes
oftest paa fast fjeld, paa svagt skraanende, saakaldte svaberg;
sjeldnere forekommer de paa store, løse stene. Der kan med
bestemthed skjelnes mellem to klasser figurer. Den første klasse
er figurer, som ikke er virkelige afbildninger af ting i naturen,
men som maa have en symbolsk betydning. Den anden klasse
omfatter afbildninger af virkelige ting i naturen. Af disse
afbildninger kan man se, at skibsfarten har spillet en meget
fremtrædende rolle.
Broncealderen varede i det sydlige Norge antagelig til 3 ä
400 aar før Kr. fødsel.
Ogsaa kjendskabet til jernet kom til Norge søndenfra, nemlig
fra landene nærmest i nord for Alperne. Jernalderen regnes i
almindelighed omtrent til aar 1050 efter Kr. fødsel, d. v. s. til
det tidspunkt, da kristendommen var indført her i landet, eller
til den tid, da |de hedenske gravskikke, at medgive den afdøde
vaaben og redskaber i graven, ophørte. Man kan paa forhaand
vide, at denne lange tid, meget over 1000 aar, maa have rummet
rig udvikling og mange forandringer i folkets liv og vilkaar.
Dette bekræftes ogsaa helt ved nærmere undersøgelse af, hvad
der fra dette tidsrum haves samlet af arkæologiske aktstykker.
Dermed er givet nødvendigheden af underafdelinger for at faa
rede paa udviklingens gang og muligheden af adskillelse af
under-perioder indenfor jernalderen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
