- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Første del (1900) /
571

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORHISTORIE.

571

særpræg. Indflydelser fra disse lande træder meget stærkt frem

1 denne tids efterladenskaber.

I jernalderen viser sig det første kjendskab til bogstavskrift.
Fra Bratsberg amt haves 3 indskrifter med ældre runer. I et
kvindegravfund fra Søtvet, Solum, fra mellemjernalderen findes

2 guldbrakteater, som har runeindskrift, der er slaaet med samme
stempel. Sophus Bugge tyder denne indskrift som: «onla elwa»,
som kan oversættes med: Ole den gule (om haarfarven), som vel
liar været brakteaternes eiermand. Fundet kan efter al
sandsynlighed henføres til tiden ved 600 efter Kr. Den anden indskrift
er paa en sten, som er fundet 1781 paa gaarden Stenstad, Helgen
sogn, Hollen præstegjeld, i en gravhøi sammen med endel andre
oldsager fra mosefundstiden. Fundet blev sendt ned til Kjøbenhavn.
Runestenen blev skjænket til arveprins Fredrik, som lod den
opsætte paa Jægerspris ovenpaa Julianehøi, fastgjort til en søile
af halvtredie alens høide. Der Andes den endnu. Prof. Bugge
læser indskriften saaledes: «Igingon halar», som betyder Igingas
sten. Indskriften henføres til omtr. aar 500. Den tredie
indskrift fandtes paa en sten, som nu er tabt. Den var fra Saude
præstegjeld og omtales i kvart-udgaven af Olai Wormii Danica
Literatura antiquissima, Hafniæ 1636, pag. 68. Denne indskrift
læses af Bugge for: «wadaradas» og oversættes saaledes: «Vandraads
(sten)». Saudeindskriften kan sættes til 6te aarhundrede.

Af indskrifter med ynyre runer findes i Bratsberg en hel del.
Her skal kun nævnes en indskrift fra Atraa nedrevne stavkirke.
Den lyder i oversættelse saaledes: «Ragnar Biskop viede denne
kirke; da fulgte ham, fulgte da: Thord kapelan og Einar Nav og
Thrond Mok og Thorstein Raude og ’Thrond Kiil, og han ristede
disse runer.»

Indskriften blev opdaget i 1822 af stedets daværende
sognepræst, Hans O. F. Heyerdahl. Da den gamle stavkirke, paa hvis
væg den var ristet, blev nedrevet i 1833, blev det plankestykke,
hvorpaa den stod, udsaget og bevaredes siden paa præstegaarden,
indtil det i febr. 1842 af den daværende sognepræst, Søren Schive,
indsendtes til universitetets oldsagsamling (no. 1038). Det
fremgaar af indskriften selv, at den er ristet ved kirkens indvielse,
af en mand, som ved denne leilighed var i biskopens følge.
Den eneste af de i indskriften nævnte mænd, om hvem der vides
noget ellers, er biskopen. Ragnar var den tredie i rækken af
indehaverne af den i 1152 oprettede bispestol i Hamar,
hvorunder Tinn saavelsom den nordlige del af Telemarken overhovedet
var henlagt. Hans tiltrædelsesaar kjendes ikke, han maa være
død i 1190 eller kort forud, da hans eftermand, Tore, i dette aar
nævnes paa saadan maade, at han maa antages at være bleven
valgt for ganske kort tid siden. Man vil altsaa ikke kunne tage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-1/0587.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free