Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572
BRATSBERG AM l’.
ret meget feil ved at sætte indskriftens tilblivelse til omkring
1180.
Indskriften er saaledes en af de faa, som nogenlunde sikkert
kan dateres paa andre end sproglige grunde, og den nævner,
hvilket ligeledes kun er tilfældet med faa af vore runeskrifter,
en historisk bekjendt person. For stavkirkebygningens historie
er den af vigtighed ved at give tidsbestemmelsen for en enkelt
af disse kirker; indskriften kan jo efter sit indhold ikke være
stort yngre end kirkens opførelse.
Til yngre jernalder henføres de saakaldte bygdeborge, d. v. s.
gamle befæstninger af en meget primitiv beskaffenhed. De
bestaar af løs mur, hvori hverken kalk eller andet bindemiddel er
brugt, og der er overalt valgt situationer, hvor stedet efter sin
naturlige beskaffenhed var let at forsvare, og hvor der kun
behøvedes forholdsvis ringe arbeide for at gjøre et rum, hvorpaa
et større antal mennesker kunde finde tilflugt, utilgjængeligt for
en stor angribende styrke med de angrebsmidler, som kjendtes
i disse tider. Af disse bygdeborge er der flere i Bratsberg amt,
hvilke er omtalte under herredsbeskrivelserne.
Historie.
Mange for vort land særlig vigtige historiske begivenheder
har ikke fundet sted i Bratsberg amt. De landsdele, som hører
til amtet, nævnes ikke hyppig i sagaerne, og i Norges krigshistorie
har de heller ikke spillet nogen vigtig rolle. Men paa den anden
side er der ikke nogen del af landet, der yder rigere og
betydningsfuldere bidrag til kundskaben om fortiden og dens levevis
end netop mange af dette amts afsides dalfører, der med troskab
har bevaret sæder, skikke og traditioner fra fortiden, saaledes
som ovenfor vist i det tidligere afsnit om befolkningen.
De forskjellige udviklingsstadier, som vort folk i
aarhundredernes løb har gjennemgaaet under paavirkninger udenfra, har i
floer afsat sine mere eller mindre tydelige spor hos den overfor
overleveringen strengt konservative befolkning og herunder givet
dens aandsliv, kultur og livsvilkaar i det hele sit særegne præg.
Fra det ældste hedenskabs tid træffes, som før berørt, paa
flere steder i Telemarken dyrkelsen af hellige stene — stenen paa
Me-aas i Seljord, Juvastein i Tinnfjeldet og stenene paa Kvalset i
Brunkeberg —, af hellige kilder og af ilden, de sidste i kristiani-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
