Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574
BRATSBERG AM l’.
stillinger, som delvis kjendes fra sagaliteraturen, f. eks. om
Thor-qerd Horgabrud.
Derimod kan det være tvilsomt, om de vraadalske
lokalguddomme («Gudmund» og «Thorbjørn» paa Fiattand), hvis billeder
endnu i begyndelsen af det 18de aarhundrede hyldedes med
tilbedelse og ofringer, ikke rettest bliver at henføre til
bygde-helge-nernes klasse (ofr. pag. 408—409).
Det er først i den sagnkreds, som har dannet sig om Starkad
Storvirkssøn, man kommer ind paa egnens egentlige historie.
De gamle sagn om det mærkelige Braavoldslag mellem
kongerne Harald Hildetand og Sigurd Ring kjendes bedst fra
omdigtningen i et kvæde, der opgives at være forfattet af den deltagende
kjæmpe Starkad den gamle, men i virkeligheden er tilblevet i
Telemarken henimod midten af det Ilte aarhundrede. I dets
navne og handling gjenkjendes personer og begivenheder fra det
9de, 10de og Ilte aarhundrede. Digtet navngiver de telemarkske
kjæmper Thorkil Traae, Hadd den haarde, Roald Taa og Gr etter den
vrange foruden Starkad, som ifølge den senere digtning ogsaa
havde sin herkomst fra denne egn, og lader dem afgjøre slaget
til fordel for Sigurd Ring. Starkad nedlægger saaledes en mængde
af Harald Hildetands hirdmænd og hugger haanden af
mærkes-manden Visna. Thorkil Traae fælder skjoldmøen Vebjørg, og
Haralds ypperste kjæmpe Ubbe Friser maa bukke under for Hadds,
Roalds og Gretters pileskud.
At de her opregnede navne — foruden Starkads, der
tilhører mythens verden — er virkelige navne paa kjæmpekarer
fra Telemarken, er der grund til at antage, saa meget mere som
de to af dem — Roald Rygg [Roald Taa,?] og Hadd den haarde —
af Snorre Sturlassøn nævnes som deltagere i slaget i Hafrsfjord
blandt Harald haarfagres modstandere. Men det siger sig selv,
at de ikke paa engang kan have været jævnaldrende med slaget
paa Braavold og slaget i Hafrsfjorden, og hver enkelts levetid
kan have tilhørt indbyrdes langt fraliggende mandsaldre.
Ogsaa i det saakaldte Starkads dødskvæde møder vi udtryk
for den telemarkske patriotisme. Den gamle kjæmpe udtaler
nemlig i dette, at han i alle sammenstød i sit lange liv var
gaaet af med seiren. Kun overfor telemarkingerne var han
kommen tilkort, idet han af dem havde faaet en blodig pande, slagen
med deres smedehamre.
Igjennem beretningerne om Islands bebyggelse faar vi
indblik i nogle af de ældste telemarkske ættesagn.
De første landnaamsmænd, Ingulv og Hjorleiv, nedstammede
i fjerde led fra Romund Gripssøn i Telemarken. Dennes sønner
Bjørnulv og Roald, Ingulvs og Hjorleivs bedstefædre, havde for et
drabs skyld flygtet fra Telemarken og bosat sig i Dalsfjorden i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
