Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK.
573
seret form; som ildens repræsentant skabte man en kvindelig
helgen St. Eldbjørg (Eldbjørgsdagen, 13de dag jul).
Endnu mere fremtrædende var i denne egn folkets tro paa
haug-buen, som ovenfor omtalt, ættens ophav og gaardens
rydnings-mand, der efter døden antages at fortsætte sit liv i haugen.
Denne tro har paa sine steder holdt sig temmelig frisk næsten
helt op til vore dage, og endnu for ikke ret lang tid tilbage
bragtes der ham — og det paa hans grav plantede hellige træ —
om torsdagskveldene og i julen offer i øl og mad.
I forbindelse med denne kultus stod den før omtalte
forestilling om Aaskereien, der dog er ukjendt i Øst-Telemarken,
men er almindelig herskende inden hele den rygske folkeæt fra
Grenland til Stavangerfjorden.
Allerede tidlig maa denne dødningekultus være knyttet til
en heltedigtning, der i lokaliseret form behandler de populære
sagn om Volsungerne og Gjukungerne, Sigurd Faavnesbane (eller
Sigurd Svein) og Gudrun Gjukedatter (eller Gudrun Bysserova); det
sidste tilnavn — hestehalen — peger hen paa ældgamle
forestillinger om dødsgudinden (cfr. pag. 419—420).
Langt mindre fremtrædende synes de religiøse forestillinger
at have været, som knytter sig til aasalæren eller troen paa livet
i Valhal, skjønt forskjellige træk tyder hen paa, at flere af æserne
her har været dyrkede.
I Bratsberg amt findes der kun faa stedsnavne, der minder
om aasadyrkelsen. I de nedre bygder forekommer intet; derimod
træffes navnet Hove tre gange i Øvre Telemarken (i Lilleherred
sogn, i Gransherred hovedsogn og i Hovin annekssogn), Hovland
Andes i Nedre Telemarken (i Lundeherred) og i Hjartdal
hovedsogn, og i Hovin anneks maa der have været en gaard af navnet
Hovin. Fremdeles maa af ordet heilagr, hellig, udledes
gaards-navnet Helgen i Hollen præstegjeld. Om dyrkelsen af Frey
minder Frønes (Freyness) i Kilebygden i Solum, Frøvik i
Sannike-dal og Frøland i Sauland sogn. Erindringer om jagtens guddom
Ull lever (maaske) i Ulleberg i Saude og Ulledalm i Kviteseid.
I folkets forestilling vedblev troen paa enkelte af æserne at
leve dels knyttet til bestemte lokaliteter, dels afbleget til eventyr.
Navnlig har dette været tilfælde med Thor, der ifølge
bygdesagnet i Øvre Telemarken «med tungum hamri» knuste klipperne
ovenfor Totakvatn, hvor Urebøuren bærer minde om hans
voldsomhed. Flere af de myther, Eddadigtene behandler, gjenkjendes
i de telemarkske folkeviser, og helt ned til vore dage har
paa-kaldelsen af tordenguden gaaet igjen i udtryk som: «Velsigne
dig, Thor i lund!» «Signe dig, Thor!» «Thor være ævele
lova!»
Ved siden af disse træk lever ogsaa andre mythiske fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
