Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK.
577
Af Galtelandsstenen i Evje i Sæterdalen, der stod i nøie
sammenhæng med Øvre Telemarken, sees, at krigere herfra fulgte den
danske konge Knut, den mægtige paa hans erobringstog til England.
Efterat Olav Haraldsson havde seiret over Svein Jarl i slaget
ved Nesje, underlagt sig Trøndelagen og indgaaet forlig med
Erling Skjalgssm, holdt han i denne egn thing med bønderne,
der hyldede ham som konge og uden modsigelse udredede ham
de kongelige oppebørsler.
Om kristendommens indførelse i Grenland og Telemarken
har sagaerne intet at berette. Derimod har man i Telemarken
fremfor andre landsdele bevaret fuldt op af vidnesbyrd om,
hvorledes den ældste kristendom har formet sig under den seige
fastholden ved det nedarvede hedenskab. Thor veg i den religiøse
bevidsthed pladsen for St. Olav, Freyja for Jomfru Maria, og i
de mindre lokalguddommes sted traadte bygdehelgenerne. Paa
samme tid fik den hedenske kildedyrkelse et katholiseret præg.
I den før omtalte telemarkiske digtning, «Draumekvæe»,
som tilhører denne overgangstid, har man det bedste udtryk for,
hvorledes hedenskab og kristendom i folkets opfatning lempede
sig efter hinanden.
Om en udbredt Olavskultus vidner et stort antal kirker,
som var indviede til Norges skytshelgen. Om tilblivelsen af en
ikke nærmere betegnet Olavskirke findes i flere oldskrifter en
legende, der gaar ud paa, at helgenen ved et under skaffede det
fornødne byggemateriale tilveie.
At Telemarken havde flere bondehelgener, er før omtalt,
saaledes nævnes fra Tuddal, anneks til Hjartdal, i et dokument af
1369 den hellige Tove, der havde boet som eneboer i en kove
tæt ved kirken, som ved den nævnte tid sees at have været
afbrændt af vaadeild.
I de følgende aarhundreder nævnes i Telemarken og
tilstødende egne en anden bondehelgen, Tarald, hvis messedag endnu
i slutningen af det 16de aarhundrede brugtes til datering; den
indfaldt i dagene før jul. Man har antaget, at en ved Seljord
sognekirke staaende kirke har været indviet til den hellige Tarald.
En tredie bondehelgen var Tollen Salemand, der boede paa
gaarden Sønstebø i Tessungdalen i Tinn præstegjeld. Hans lig
var gjenstand for helgendyrkelse helt til 1692; det laa i en
egetræs kiste, som var ophængt i «Salshyttem>, et paa gaarden
staaende kapel.
Ogsaa fremmede helgener, som den lidet kjendte Brettiva,
har her. fundet en vis hjemstavnsret.
Fra Magnus Barfods tid samler egnens historie sig i
fremtrædende grad om høvdingen Dag Eilivssm og hans æt, der
vistnok havde sit hovedsæde paa Bratsberg gaard paa Hovund.
37 — Bratsberg amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
