Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
578
BRATSBERG AM l’.
Dag Eilivssøns herkomst kjendes ikke; men da han sees at
have eiet store jordeiendomme i Grenland og i Tunsbergs
nærmeste omegn, maa han have hørt hjemme paa denne kant af
landet. Da Sveinke Steinarssøn i Viken ved Magnus Barfods
tronbestigelse reiste oprørsfanen, var Dag Eilivssøn en af de
lender-mænd, kongen sendte mod ham. Han udmærkede sig paa
Magnus Barfods vesterhavstog og var en af de sidste, som efter
kongens fald gav sig paa flugt. Ogsaa under Magnus Barfods
sønners regjering maa Dag Eilivssøn, fra et udtryk i sagaen at
slutte, have øvet megen indflydelse; men man kan ikke se, hvor
længe han levede.
Med Ragnhild, datter af Skofte Ogmundssøn af Giskø, havde
Dag sønnerne Orm — sædvanlig Vatnorm kaldet — og Gregorius
samt døtrene Borghild, Baugeid, Sigrid og Gyrid. Af disse blev
de tre indgiftede i mægtige slægter: Austraat-slægten,
Vettalands-slægten og i Lovberses æt; men Baugeid blev den første
abbedisse i Gimsø kloster. Dette, som tilhørte Benediktinerordenen,
var stiftet af Dag Eilivssøn efter 1100 og var anlagt paa den
under Bratsberg hørende ø Gimsø. Klosterstiftelsen gav senere
hen stødet til byen Skidas eller Skidans opkomst.
Under tronstridighederne efter Sigurd Jorsalfares død skulde
Dag Eilivssøns sønner Vatnorm og Gregorius begge spille en
fremtrædende rolle.
Da den danske konge Erik Emune i 1137 kom til det
sydlige Norge med en stor hær og flaade for at gjenindsætte den
landflygtige Magnus blinde, gjorde han først forsøg paa at sætte
sig fast i Tunsberg og nærmeste omegn. Men lendermændene i
Vestfold og Grenland med Vatnorm i spidsen modtog danerne
ved landgangen paa en saa eftertrykkelig maade, at de maatte
bøie af uden engang at have faaet anledning til at forsyne sig
med vand paa Vestfold. De styrede derefter ind gjennem fjorden
til Oslo.
Efter at have taget Magnus blinde ud af klosteret paa
Nidar-holm havde Sigurd Slembedegn tyet til Vesterhavsøerne for at søge
hjælp. Da han efter nogle maaneders fravær kom tilbage til
Norge og spurgte Magnus blindes uheld, kaprede han først en del
vendiske skibe i de danske farvande, forsøgte derefter at gjøre
landgang ved Konghelle, men afvistes af lendermanden Tjostolv
Aales-søn, og satte sig saa fast i Portyrja. Herfra plyndrede han paa
flere steder og passede op de skibe, som skulde til eller fra
Viken. Dette fandt Tunsbergs borgere sig lidet tjente med. De
udrustede da sammen med Vatnorm Dagssøn en hær og en flaade.
Det lykkedes dem at komme uforvarende over Sigurd Slembedegn,
just som denne holdt paa at skifte bytte med sine folk oppe
paa land. Men Sigurd kom ombord paa sit skib, tvang ved et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
