Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
584 BRATSBERG AM l’.
Urolighederne under Kristian III’s regjering i anledning af
denne konges bergværksdrift med indkaldte tyske bergmænd er
tidligere omtalt (pag. 317).
Ved Fredrik IV’s paatænkte reise i Norge i begyndelsen af
det 18de aarhundrede fremkom der forslag om at lægge den
gjennem landets indre til Bergen. I denne anledning fremlagde
assessor Jolian Konrad Ernst planen til anlæg af kjørevei mellem
Bergen og Kongsberg over Røldal, Hankeli, Rauland osv., en
samfærdselslinje, som fækarer og driftebønder fra gammel tid
havde oparbeidet paa sine handelsreiser. Ved nærmere
undersøgelse viste det sig dog, at planen ikke kunde gjennemføres
uden uforholdsmæssig store omkostninger og stilledes derfor i
bero (cfr. pag. 513—14).
Under den store nordiske krig (1709—-1720) led Bratsberg
ligesom det øvrige land meget ved de store udskrivninger til hær
og flaade, haarde skattepaalæg og handelens og skibsfartens
ophør som følge af de fiendtlige kaperier.
Paa Jørgen Pedersens værft i Langesund byggedes i 1711 efter
admiral Sehesteds forslag nogle snauer, der var bestemte til at
gjøre jagt paa de smaa fiendtlige kapere. En af disse, «Ormen» kaldet,
fik løitnant Peter Wessel — den berømte Tordenskjold — at føre.
Dette fartøi ombyttede han aaret efter med fregatten «Løvendals
gallei», som var bygget paa det samme værft.
Som karakteristisk for tidsforholdene kan anføres, at Jørgen
Pedersen blev ruineret ved, at han ikke fik sine forskud til
staten og sit tilkommende for skibene, værftsarbejderne m. m.
dækkede.
Under Karl XII’s indfald i Norge kom, efter hvad general
Lützoic, høistkommanderende for den norske hær, i sin tid
fortalte Erik Pontoppidan, 300 telemarkske mandhusinger til ham,
hver med sin bøsse og 3 ugers kost i skræppen og meldte sig
til tjeneste med de ord: «Goddag fa’r, vi hører, du har faaet
fremmede gjæster, som du vil skilles ved. Har du lyst at bruge
os, da sig, hvad vi skal gjøre, saa skal du se, vi er mænd.» I
en anden fremstilling heder det, at bønderne saarede amtmanden,
den dvaske Jakol Lindberg, og nær havde dræbt fogden Melchior
Høyer, fordi de ikke vilde gaa i spidsen for dem. Telemarkingerne
gjorde under anførsel af major Rosenkrantz og kaptein Testmann
tjeneste ved forhugningerne paa Krokskogen og Harestuskogen.
Efter krigen indkvarteredes der i Telemarken soldater i stort
antal, og da disse gjorde sig skyldige i forskjellige excesser, kom
det paa flere steder til uroligheder. Det mærkeligste af disse
fandt sted i Hitterdal, hvor lensmanden Ole Hovdejord slog
fordærvet et par balstyrige underofficerer, og da deres kaptein, trods
det tilsagn, han havde givet bønderne, klagede til sine overord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
