Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK.
583
og en anden foged skulde faa blive, til et nyt møde kunde holdes
i Oslo i oktober s. a. Dette møde kom først i stand i februar
1437, og paa dette mødte der bønder fra alle dele af Oslo
bispedømme, deriblandt ogsaa Skiens syssel. Den 18de februar 1437
blev der opsat et dokument om, at alle almuens krav om
udelukkelsen af fremmede magthavere og oprettelsen af egen norsk
regjering skulde imødekommes.
Det ser imidlertid ud til, at hr. Svarte-Jøns beholdt Herlog
Pederssøn i sin tjeneste som foged i Skiens syssel, og naar vi i
1438 finder befolkningen her i fuldt oprør, er dette vistnok rettet
mod ham. Det tog sin begyndelse i de vestlige præstegjeld i
Øvre Telemarken, som hørte under Oslo bispedømme, og herfra
forplantede bevægelsen sig til Nedre Telemarken og Bamle; en
Halvard Graatop, som synes at have hørt hjemme i Drangedal,
optraadte som leder af opstanden. Oprørerne søgte at trænge
frem til Oslo, og paa denne sin færd huserede de slemt med
kirkeran og plyndring; navnlig blev Brunla gaard haardt
hjemsøgt. Ved Oslo sluttede almuen af Aker og Bærum sig til dem.
Men da de forsøgte at indtage Oslo, blev de slagne tilbage af
hr. Svarte-Jøns og Olav Buk, der med en væbnet styrke var
kommen til Akershus, og allerede i begyndelsen af august var
oprøret dæmpet. Nu maatte deltagerne i reisningen holde for, og
Olav Buk, der straks efter overtog befalingen over Akershus slot,
lader til at. have gaaet haardt i rette med dem, navnlig for
plyndringen af moderens gaard Brunla. Endnu i 14 50-aarene er
straffedommene ikke helt fuldbyrdede.
Opstanden var dog ikke forgjæves; thi i september 1439 gav
kong Erik efter for folkets krav, opnævnte en drotsete og en
kansler og oprettede hermed en selvstændig regjering i Norge.
Da den landflygtige kong Kristian II i oktober 1531 med en
hær og flaade kom fra Holland til Norge for at gjenerobre sin
trone, drev et af hans skibe’ind til Langesund under det
skjæbne-svangre uveir, som paa det nærmeste tilintetgjorde hans hærmagt.
Da lensherren i Skienssyssel, Mikkel Blik, der tidligere havde
været Kristian II’s mand, drog derhen med en del baade,
bemandede med borgere og bønder, blev han forladt af sine folk,
indesluttet paa sin gaard og nødt til at dagtinge med sin
tidligere herre om at gjenindtræde i hans tjeneste, med mindre han
flk undsætning før fastelavn det næste aar. I den følgende tid
sendtes hans svend Franke til kong Fredrik med breve om hjælp;
men allerede før udgangen af november maaned havde Mikkel
Blik, som dog var en af tidens mest tiltalende skikkelser, været
med paa at hylde kong Kristian II i Oslo. Han blev dennes
foder-marsk og sendtes senere i ærinde til Nederlandene. Mikkel Blik
mistede paa grund af sin troskab mod Kristian II sin forlening.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
