Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRAGERØ BY.
25
I 1890 er indklareret ved Kragerø toldsted:
474 seilfartøier drægtig . . . . 87 608 r.-t.
78 dampskibe — .... 24 156 —
Tils. 552 fartøier — . . . .111 764 r.-t.
1 1890 er udklareret:
471 seilfartøier drægtig .... 92 653 r.-t.
129 dampskibe — .... 41 129 —
Tils. 600 fartøier — . . . . 133 782 r.-t.
For 30 aar siden havde man om sommeren 2 gange om
ugen anløb af postskibene, der gik ind til Kragerø for vest- og
østgaaende. Om vinteren besørgedes trafiken af 2 dampskibe
med 14-daglig anløb. Samtlige rutegaaende dampskibes anløb i
1867 anslaaes til ca. 150, medens de efter 25 aars forløb i 1892
kunde ansættes til ca. 1350. De ugentlige anløb af rutegaaende
dampbaade er om sommeren 37.
Handel. «I Slutningen af det 18de Aarhundrede kom aarlig
omreisende Kræmmere eller Kiøbmænd, meest med Borgerskab i
Christiania, der forsynte ei aliene Kiøbmændene, men endog hele
Publikum i store og smaa Partier med engelske og tydske Silke-,
Uldne- og andre Varer. Og da Viin, Brændeviin med mere
ligeledes hentes fra Christiania og andre Oplagssteder, saa er
Kra-gerøes Handlende, i Henseende til Krambod- og Kielderhandelen,
ei at ansee for andet end Høkere,» skriver Thue.
Kragerøs betydeligste udførsel i 1789 var bord, stolper,
bjelker og anden huggen last, hvilken udskibedes særlig til
England og Holland. Nogle fremmede skibe hentede den gang sin
last, men det meste gik med stedets egne fartøier.
«Under Told-Distriktet hørte 13 Sager, hvis aarlige tilladte
Qvantum var 110 400 Bord. Den hugne Trælast var meest
af Furu- og Granbielker, som udskibedes til Holland og
Ostfris-land, og mest blev afhentet af 70 til 80 ankommende Smakker
og Tielker. Lastehuggere forarbeidede i sine Fritimer af Affald
ved Bielkehugsten de saa kaldte Emner-Staver, hvilke
Hollænderne kiøbte i tusindeviis, og brugte til de saa kaldte Emmere,
eller paa Norsk Bøtter og Smaakar; desuden de saa kaldte Aag
eller Axeltræer, hvori saadanne Kar bæres, Ostekar, Truge,
Skuffer og deslige. Til Oldenborg havde Kragerøe forhen havt en
temmelig Udskibning, især af den saa kaldte Paale- eller
Pæle-veed, som bruges til Digerne eller Dæmningerne, og blev samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
