- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
73

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKIEN BY.

73

I de sidste aar er der blevet flere nye forstæder, som
Due-stien, og de gamle er stærkt udvidet.

Arbeiderbefolkningen stræber efter at erhverve sig egne
boliger, og i byens udkanter reiser sig huse til en og to familier.

Skien har i de senere aar faaet sin brolægningssten fra
Fredrikstad. Brosten agtes hugget nær Hjelle vatn af stribet granit.

De fleste gader er ikke brolagte, men makadamiserede.

Tagsten tilhugges af kalksten paa Lagmandsgaarden
umiddelbart ved byens grændser.

Skiens og Gimsø klosters fortid. Skiens bys anlæg og
opkomst staar i nøie forbindelse med grundlæggelsen af Gimsø
kloster og’med de under klosteret tidligere hørende vandfald, saa
byens og klostrets historie ikke godt kan holdes ud fra hverandre.
Gimsø laa oprindelig i Solum herred, men øen blev i 1856
indlemmet i Skien by.

Gimsø nonnekloster (Gymseyjar klaustr. claustrum
sanctemona-lium in Gimbisey) laa søndenfor det daværende Skien paa øen
Gimsø. Klostret er ældre end Skien. Skienselven gjør sydlig for
byen en bøining fra østligt til sydligt løb, og her ligger 3 smaa
øer, som skiltes fra hinanden og det omgivende land ved 4 oftere
omtalte fossefald, Klosterfossen, Damfossen, som i gamle dage kaldtes
Østre Klosterfos, Langfossen, som nu er kanaliseret, og Laugstol
brugs vandindtag, fordum kaldet Bollefos. Paa den sydligste og
største af disse øer, Gimsø, grundede eieren af Bratsberg gaard, Dag
Eilifssøn, formodentlig kort efter 1110, et nonnekloster af
benediktinernes orden, hvis første abbedisse blev hans datter Baugeid.

Øens navn udledes af gimmr eller gymber et lam, saa at Gimsey
eller Gimbisey betyder Lammeøen.

Stedet laa bekvemt til paa en ø omgiven af stride fossefald
nær distriktets centrum, og rige laksefiskerier forefaldt lige ved
klosteret, og dette var indehaver af laksefisket og eiede samtlige
øer og fosse lige ind til den daværende bygrændse.

Øen ligger mellem de to nævnte fosse, Klosterfossen i syd
og Damfossen i nord. Ovenfor mod vest ligger Hjellevatn, hvori
vasdraget fra Telemarken kommer ned, nedenfor mod øst er
Skienselven. Klostergaden skjærer nu tvers igjennem øen og danner
forbindelse mellem broerne, der kom istand først i det 17de
aarhundrede. Øen har i middelalderen neppe været afdelt ved
den lange gade som nu.

Gimsø har vistnok oprindelig hørt til Bratsberg gaard paa
den anden side af elven; her boede stifterens søn Gregorius
Dagssøn, Inge Krogrygs raadgiver og ven, der faldt i slaget ved
Fors i Viken. Gregorius Dagssøns lig blev ført til Gimsø og der
begravet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free