Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 74
BRATSBERG AMT.
Om klosteret vides ikke meget. Magnus Lagabøters
testamente bestemte 30 mark gangbar mynt til Gimsø, hvis
bygninger brændte i 1317. Klosteret havde et fra klosterkirken
forskjelligt kapel Hakasteins kyrkja ved Faret, tæt ved klosteret.
Navnene paa nogle af abbedisserne kjendes. Klosteret udvidede
sine besiddelser ved gaver og kjøb, og det synes at have udvidet
sine handelsforbindelser mere end den nærliggende kjøbstad Skien
kunde taale; thi kong Magnus Smek stadfæstede et af sønnen
Haakon VI udstedt brev og tilføiede et forbud mod at holde
noget kjøbmandskab paa Gimsø, uden forsaavidt abbedissen
tiltrængte til klosterets forsyning.
Gaute Eriksson (Galtung), der som rigsraad deltog i
Kalmarunionens afslutning, og som en tid var sysselmand i Skiens
syssel, blev med sin frue, Margareta Beymarsdatter, begravet
paa Gimsø.
I 1401, da biskop Øystein lod forfatte jordebogen over
kirkegodset i Gjerpen provsti, eiede Gimsø kloster 266 gaarde og
gaardparter, især i Skiens omegn, Viken og paa Vestfold. De
fleste gaarde havde Gimsø i Gjerpen, nemlig 36 (hvoriblandt
Follaa 51/i markebol, S. Gjerpen 5 markebol og Bratsberg), i
Mælum sogn 21 gaarde (hvoriblandt Gisholt, Bergan, Hustveit),
i Bamle 15 gaarde (hvoriblandt Slaattenes ved Langesund).
Den sidste abbedisse, som omtales, er Margareta Amundsdatter,
som 21de april 1514 solgte den halve Jonsgaard i Skien.
Senere omtales klostret kun i anledning af kongemagtens
angreb paa klostrets gods, og den paafølgende sekularisation.
Christian II overdrog Nonneseter i Oslo Gimsø klosters 12
gyldens rente fra Bergen, ligesom han forlenede Diderik (Villumssøn)
Tolder med dette kloster. Grunden til denne usædvanligt
tidlige sekularisation af et anseeligt nonnekloster angiver biskop Hans
Reff at have været «vrang og urettelig underviisning». Fredrik
I forlenede 14de februar 1529 Ivar Jenssøn (Jernskjæg) dermed
mod slig tyngde og afgift til jomfruerne (d. e. nonnerne), som
der er skik». Men da han havde gaaet Christian II til haande
1531—1532, blev klostret frataget ham, og 1532 paa samme
vilkaar givet Hans Myntmester, for udviist tjeneste paa
Akershus under beleiringen og som vederlag for de tab, han da
havde lidt.
Biskop Hans Reff i Oslo oplyste i en forestilling til rigsraadet
af 2den august 1533, at han straks han kom til stiftet (1525)
beskikkede, da Diderik Tolder var død, klosteret igjen under
abbedissens bestyrelse, hvilket stod ved magt, til kong Fredrik
overdrog Gimsø til Ivar Jenssøn. Klostret overdroges Ilte
november 1538 til Otto Anderssøn, som beholdt det kun kort.
Bergmester Hans Glaser foreslog i en indberetning til kong
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
