- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
492

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

492

BRATSBERG AMT.

Dyrkningen af korn, poteter og turnips er ikke tiltaget, kun
ubetydeligt engfrø dyrkes.

Tildels anvendes noget bedre redskaber og slaamaskiner.

Frugtavlen og havedyrkningen er ikke betydelig, men har
tiltaget en del i de sidste aar. Af frugttræer dyrkes for det
meste kun æble-, kirsebær-, ribs- og stikkelsbærtrær. Af
kjøkkenurter dyrkes mest kun gulerødder, erter og lidt kaal. Paa
enkelte gaarde er der vistnok finere frugtsorter, som pærer,
plommer o. s. v., og der dyrkes ogsaa forskjellige kjøkkenurter, men
antallet af disse gaarde er ikke mere end en 3—4.

En større udyrket strækning egnet til dyrkning er der ved
Flatdalsvatns øvre ende, men først maatte Flatdalsvatn sænkes
yderligere, da dette temmelig ofte pleier at skylle over det hele
og saaledes umuliggjøre dyrkningen.

Andre større udyrkede strækninger egnede til dyrkning er
her ikke.

En liden strækning dyrkbar jord paa den østlige side af
Sel-jordvatn, nemlig Flafhuslandet, kan nævnes.

Fortrinlige beiter er der fornemmelig i annekssognenes fjelde,
og fædriften er herredets vigtigste næringsvei. *

Gode fjeldbeiter er der paa Melfjeld, Lifjeld, Skorve osv.

Fjeldslaatter er uden synderlig betydning. De største og
bedste ligger oppe i øvre Aamotsdal.

Hjemmehavnene er utilstrækkelige.

I januar 1891 var der i herredet:

Heste....................255

Storfæ..........2296

Faar......................3 370

Gjeder..........1 702

Svin......................249

Rensdyr ..................1

Fjærkræ:

Høns....................893

Ænder...........15

Gjæs....................3

Kalkuner..................3

I Seljord kjøbes heste til bygdens forsyning.
Kvæget i Seljord er gjennemgaaende telemarkskvæg, og de
første udstillinger i amtet holdtes her. Der opdrættes kvæg
til salg.

Faareholdet er aftaget, svineholdet tiltaget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0504.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free