Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SELJORD HERRED.
493
I Seljord er 1 smørmeieri, der begyndte sin virksomhed i
1893. Indmaalt melk i 1895 angives til 149022 liter, kjærnet smør
til 597 kg.
Yderst paa nordsiden af Seljordvatn findes et par mindre
muldmyrer, egnet til dyrkning, ellers er der i herredet faa
muld-eller mosemyrer.
Der er en del myrstrækninger i fjeldene; den eneste
større myr ligger om Kroketjern.
I den øvre del af Aamotsdal er en torvmyr med temmelig
god brændtorv, men denne benyttes ikke.
Paa Lifjeld er ogsaa et par mindre torvmyrer, men de er
vistnok ikke gode og benyttes ikke.
Større og mindre multemyrer er der paa alle fjeldene i
herredet, men der samles dog ikke saa meget multer, og der sælges
sjelden noget aar mere end 6-—8 tønder.
Skogen er i dette herred noget udhugget; naar undtages
et halvt snes gaarde i hovedsognet og nogle faa i Fiatdal anneks,
har de fleste andre gaarde ikke mere skog end til eget brug, og
mange ikke engang det, især øverst i Aamotsdal sogn.
Mest skog er der vest og syd for Seljordvatn, hvor fjeldet,
naar de høieste toppe undtages, er tæt bevokset med gran og
furu; ek forekommer i ringe mængde; desuden fjeldbirk og
enkelte steder hængebirk. Adskillig løvskog er der i
Fiat-dal. I den øvrige del af herredet er det kun de nederste
skraaninger af fjeldet, som er skogklædte; aaserne er bare.
I herredet vokser foruden gran, furu, birk ogsaa or, løn,
hassel, ask, asp, rogn, heg, selje, ener og en liden smule ek.
Skogen i Seljord leverer en del kjøbmandslast.
Der kjøbes endel sagbord fra Ulefos.
Pris paa ved i 1895: Birk kr. 21.00, or kr. 18.00, furu
kr. 18.00, gran kr. 15.00.
Skogen er gaaet noget tilbage paa grund af hugsten.
En større del af skogen eies af folk udenby’gds og en ringe
del af udlændinger.
De bedste skoggaarde i herredet er: Telnes, Nes og Strand,
beliggende ved den yderste ende af Seljordvatn, JReinstøl i
Grunningsdalen, Øverland og Midtbøen i Seljord hovedbygd.
Bergværksdrift. I den almindelige oversigt over
bergværksdriften er berettet om driften paa kobber med sølv ved
Guldnes i Kristian III’s tid. (Bind I pag. 318). I de senere
aar er driften forsøgt optaget, i 1865 og 1888, men begge gange
er der kun drevet i nogle faa aar og med tab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
