Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAULAND HERRED.
631
Saunut, Storenut, Huseggen, Raulandfjeld, 1562 m. og Skardfjeld.
Omkring Møsvatns nedre del ligger den saakaldte Møsstrand,
en fjeldbygd, forholdsvis tæt bebygget paa grund af sine
havnegange og beiter.
Paa grændsen mod Seljord ligger Bosnut (tr. p.), 1443 m.,
og Svinefjeld, vestenfor dette sidste Bratskardnut.
Sydligst i herredet naar ingen toppe til anselig høide.
Der er adskillige dalfører og skar i den heromhandlede
strækning.
Fra Saangadalen gaar Steraaens dalføre nordover gjennem
Ugle-floten mod Uglevatn, og Valasjøelvens dalføre østover mod
Vala-sjøen; begge gaar op fra Saangavatn; den første temmelig vid og
aaben, den sidste del mest trang med steile sider; i begge er
der kun nogle faa spredte sætre. Valasjøelvens dalføre har e n
forgrening, der gaar nordover mellem Salpyteggen og
Stok-holmen og derpaa sydøstlig mellem denne og Falkenuterne. Her
er ingen bebygning undtagen Salpyt handelsplads.
Større betydning har Bitus dalføre, der fra Totakvatns
bassin ved Bækhus gaar nordover mod Mogen, som en aaben
dal, begrændset af bakker og smaa aaser; derpaa gaar den
vestover, idet den blir trangere med steile sider. Bebygningen er
nogle gaarde samt sætre, der i dalførets nedre del ligger
temmelig tæt, men i den øvre del er sætrene temmelig faa.
Et sideskar er Graasteinbækkens skar, som gaar nordover fra
dalens øverste del; det er trangt med steile sider og uden videre
betydning.
Fra søndre ende af Totakvatn gaar et dalføre østover
til det ikke ubetydelige Lognvikvatn; dette er et godt bebygget
dalføre; paa den nordre, mindre steile skraaning er der bakker
med forholdsvis tæt gaardbebygning, paa den søndre og steilere
dalskraaning er der talrig sæterbebygning.
Fra dette dalføre gaar Lielvens sidedal nordover mod
Bjør-tjern og videre under en skarp bøining sydover mod Homvatn.
Dette er en nogenlunde aaben sæter dal.
Et lidet stykke søndenfor Lognvikvatn kommer man forbi
Bruréberget ind i Øifjeld. Brureberget er en fjeldknat med
en steil fjeldside vendende til veien. Her ser man en høi port
i fjeldrækken. Det heder, at denne aabnede sig engang i gamle
dage, da en brudefærd skulde reise der forbi, og hele færden
kjørte ind i fjeldet.
Øifjeldelvens sidedal gaar fra Laardal herred ind om
Bergsvatn og videre nordover, og taber sig vestfor Mjøltefjeld.
Dalsiderne — fornemmelig den vestre — er for en del
bakkeland og er ganske godt bebygget. Fra Bergsvatn gaar en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
