- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
632

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

632 *

BRATSBERG AMT.

sidedal nordvestlig frem om Bovatn og Sandevøtn; fra disse sidste
deler den sig i to ind i Vinje gaaende skar, Teljemoelvens skar og
Brandkvaalelvens skar.

Ogsaa disse skar er taalelig vel bebyggede.

En anden arm af Skiensvasdraget tilhører Veisingelvens skar,
der fra det paa Seljords grændse liggende Veisingvatn gaar
vestover om Torvetjern.

Langs grændsen mod Seljord gaar Valaaens skar, der taber
sig om Homvatn; det har betydning som grændseskjel.

Fra Kvennas dalføre gaar ved Gunleikbuvatns vestre ende
Bjørnaelvens skar vestover søndenom Laagenut ind i
Ullensvang herred, og ligeledes nær Briskevatns østre ende Møraelvens
skar sydover vestenom Græsnut og derpaa i sydøstlig retning
under navn Bauelvens skar mellem denne og Falkenuterne, indtil
det taber sig om søndre Grisletjern; det er tyndt bebygget.
Møraelvens skar staar i forbindelse med Ugleflot.

Skinelvens skar gaar fra Møsvatn vestover om Skinvatn, der
ligger mellem Hamere- og Skinfjeldene, videre søndenom
Tangefjeldet, bøier skarpt sydøstlig, udvider sig om Mensvatn, antager
saa navn af Grøtvaselvens skar, hvilket kort efter taber sig i
fjeldet mellem Fliseeggen og Goddokeggen; dette skar har i den
nedre del nogen sæterbebygning, høiere oppe er det ubeboet; det
er trangt og steilt begrændset.

Kvennas dalføre med Møsvatns bækken gaar
fra Tinn herred ind om det store Møsvatn, der paa et kort
stykke danner grændsen mod nævnte herred, men for
størstedelen ligger i Rauland. Dalførets nedre del har nordvestlig
retning, men fra Møsvatns øvre ende gaar det næsten ret vestover,
først under navn af Modalen, senere under navn af Kvennas
dalføre, hvilket sidste udvider sig om en række af ikke
ubetydelige sjøer, som Voldenvatn, Hansevatn, Briskevatn,
Gunleikbu-vatn og Sandvatn, fra hvilket sidste det gaar over grændsen ind
i Ullensvang herred.

Dalførets nederste del bestaar af to grene; en gren gaar fra
Møsvatn sydøstlig henimod Seljords grændse, og i denne ligger
Møsvatns vestligste arm; det er meget aabent og mest
begrændset af jævne fjeldskraaninger, der længere frem blir steilere, og
her naar Bosnuten 1443 m.

Mellem begge dalgrene gaar en ca. 950 m. høi landtunge,
der skraaner langsomt af til begge sider mod Møsvatns arme.

Den nordøstlige del af dalføret er den egentlige hoveddal;
ogsaa den har forholdsvis flade omgivelser, men allerede paa
begge sider af Møsvatns nordre halvdel faar dalen imidlertid en
anden karakter; fjeldene kommer bredderne nærmere,
fornemmelig paa vestsiden, hvor der er steile styrtninger paa lange stræk-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0644.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free