Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAULAND HERRED.
633
ilinger; gaarcTbeby gni ngen forsvinder saagodtsom ganske; der er
dog fremdeles mange sætre. Vild og snever er ogsaa Modalen;
men bebygningen er temmelig jævn; først i Kvennadalens
udvidelse om de ovennævnte sjøer bliver bebygningen sparsommere,
og sætrene afløses af lægre og fiskerboder.
Østfor Kvennas dalføre med Møsvatn ligger
vilde, ubeboede fjeldstrækninger med frodige græsgange, der om
sommeren fører driftebønder did.
Fjeldsjøflot paa grændsen mod Nore er en stor høislette med
myr og smaatjern; did pleier rensdyrene at ty, naar de blir
stærkt forfulgte.
Fjeldtoppe i denne egn er:
Blaanuterne, 1218 m., paa hvis top grændsen mellem
Bratsberg, Søndre Bergenhus og Buskerud amter støder sammen,
Fjeldsjøberg paa Nore grændse, Hundsnut, Voldhøgda, Gjuvsjøliøgda, 1484
m., Storefjeld, 1490 m., Hyttefjeld, Vinikirken, Gjuvikfjeld, 1528 m.,
Gjuviksaata og Kvamsfjeld, 1459 m.
Skvætas skar gaar fra Hansevatn i Kvennadalen nord
nordvestover om Skard butjernene mod Fjeldsjøen, hvor det bøier
vestover og derpaa sydvestover om Dargasjøen. Fra dette gaar
nordøstlig Skrællaelvens skar frem om Gjuvsjøen; begge skar er
trange og ensomme.
Haalas dalføre (Slettedalen) kommer ind fra Tinn
herred og danner med nordvestlig retning grændsen mellem dette
og Rauland, lige til det naar over Buskeruds amtsgrændse og
gaar ind i Nore; der er et par ikke uanselige indsjøer, nemlig
Vraavatn og Kallungsjøen, men dalføret er forøvrigt trangt og
ubeboet.
Det har en sidedal, Græselvens skar, som gaar sydover om
østre Saurtjern og videre langs grændsen, indtil det straks
søndenom den 1186 m. høitliggende sæter Græsdalen — skarets eneste
bebygning — gaar ind i Tinn herred.
Geologi. Den største og vestlige del af Rauland herred
er granit, i den østlige del danner telemarksskifere det faste fjeld;
allervestligst er mindre strækninger af lerglimmerskifer.
Mellem Totakvatn og Møsvatn findes felter
mederra-tiske blokke og moræner.
TJrebøuren er en svær nr ved Totakvatns øvre ende, hvilken
gaar tvertover dalen og opover paa den anden side. Det er et
stort skred fra Raulandsfjeldet og skal have gaaet over vandet og
1—1.5 km. opad et paa den anden side liggende fjeld.
Gjennem skredet rinder Saanga ud i Totakvatn. Et helt bygdelag
med en kirke skal ved dette fjeldskred være ødelagt. En stor
sten staaende midt i uren kaldes endnu Kirkestenen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
