Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELIGGENHED, INDDELING OG GRÆNDSER.
19
som har indbefattet ialfald Herefoss og Mykland, da Frystad,
Frigstad ligger i Mykland.
Setesdalen bestod af Valle thinglag, Bygland thinglag og Evje
thinglag, men om disse thinglag var skibreder, vides ikke.
Af de elve, der har sine kilder i Råbyggjalög, er i
beskrivelsen af Lister og Mandals amt nævnt Sira, Sireaaen eller aaen
Sire, der gaar gjennem Sirudalr, Siredalen; videre Hvin, Kvina,
der gaar gjennem Hvinir, Kvinesdal. Ogsaa Mandalselven, Mörn,
der gaar gjennem Mandalen, hvis gamle navn sandsynligvis var
Marnardalr, har sine kilder i Råbyggjalög.
Det vestligste store dalføre i Nedenes amt, Setesdalen, kaldtes
i ældre tid Setr eller Sætr i den øvre del, medens den nedre del
hed Otrudalr. Særlig Valle med Bykle herreder var det, som
kaldtes Setr.
Om betydningen Setr og Sætr oplyser O. Rygh:
setr n. (gen. setrs, dat. setr i, flt. i gaardnavne setrar f.)
betyder i de fleste tilfælde i gaardnavne vistnok: opholdssted,
bosted (sted, hvor man sidder, af sitja, sidde). Forskjelligt derfra,
ikke blot i betydning, men ogsaa i sproglig form, er et af samme
stamme dannet ord sætr (i det gamle sprog ligeledes
intetkjøns-ord, men nu for det meste hunkjønsord), sæter, i den endnu vel
kjendte betydning af sted i udmark eller i fjeldet, hvor man
holder kvæget om sommeren. Disse ord kan forøvrigt ikke altid
let skilles fra hinanden i navne; de af det sidste kommende er
vistnok for den største del af gjennemsnitlig senere oprindelse.
Første gang Setesdalen nævnes i ældre skrifter, er, saavidt
vides, i Magnus Lagabøters lov eller den yngre Gulathingslov,
kap. I § 2. Det heder der, at der fra Egöafylki skal komme
12 nævnder mænd, «af Sættre 3 menn, or Otrodale 4 menn».
EEter dette synes Setesdalen, eftersom den har særskilte
nævndermænd for sig, i den tid (1263—1280) ikke at have været
medregnet i Egöafylki, og den øvre del af dalen kaldtes Setr
eller Sætr og den nedre del Otrudalr eller Otrodalr.
I diplomer fra det 15de og 16de aarhundrede forekommer
Setr som navn paa Valle præstegjeld i forskjellige former, Sættre,
Sætre, Sætter, Sæther, Seethre og Settre.
Formen Sætesdal forekommer imidlertid allerede i det ældste
diplom af 1401 om gaarden Brokke, Brekka i Hyllestad; det
heder i «Diplomatarium Norvegicum» (bind I, pag. 416) om gaarden
Brekka, at den ligger «i Sætesdal i Hylistadha sokn».
Setesdalen skrives nu sædvanlig Sætersdalen, undertiden
Sæterdalen, undertiden Sætesdalen, undertiden Setisdalen. Setesdalen synes
nærmest at være den form, som svarer til udtalen.
Naar Setr er Valle præstegjeld eller den egentlige Setesdal,
saa bliver Otrudalr resten af Ottras dal, det vil vel nærmest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
