Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
NEDENES AMT.
sige Bygland og Evje thinglag; thi den nederste del, Oddernes
og vel ogsaa Vennesla, hørte til Nes skipreiöa i Egöafylki eller i
Mandal len.
Der synes efter dette at have været tre navne paa dele af
Ottras dal: Setr eller den egentlige Setesdal i Valle, Otrudalr
kaldtes den øvrige del af dalen, som ligger i Nedenes amt,
medens den nederste del i Lister og Mandals amt kaldtes Toridal.
Den elv, som gjennemstrømmer dalføret, hed, som formen
Otrudalr viser, Otra og kaldes nu Ottra, Otre og skrives ofte
Otter aaen.
Østlig for Otrudalr fulgte Po fnar dalr, Tovdal, Tofdal,
sædvanlig feilagtig skrevet Topdal, hvilken dal gjennemstrømmes af
elven ßofn eller Tovdalselv.
Ni8 (Nidelven) eller Arendalsvasdraget kommer ind fra
Nizis-dalr i IJelamörk, gaar gjennem Åmliö (Aamli i Nedenes), optager
i vest en bielv fra Gefadalr (Gjevedal), danner indsjøen Niöarlögr
(Nelaag), løber gjennem Frööaland (Froland) og Øyastaöir (Øiestad)
og falder ud ved Niöarnes (Nedenes) og Niöarös, ligeoverfor ßruma
(Tromø).
Ældre navne var Helgasund (Gamle Hellesund), Hornboruey
med Hornborusund (den nuværende Homborø med Homborsund),
Hesjunes eller Esjunes med tilliggende Esjuneseyjar (Hesnes og
Hesnesøer) ved indløbet til Fjçrör (Fjære). Østenfor NiÖ fulgte
elven fra Vigår (Vegaarsvatn) med bygden Vigårsheiör
(Vegaarsheien), og fra Visidalr eller Geriksstaöir (Gjerstad) kom Gjerstadelven.
Udenfor Niöarös laa ßruma (Tromø), der var adskilt fra
fastlandet ved ßrumusund, og længer ud laa de smaa ßrymlingar. I
Flosta nævnes pynten Flöstrgafl. Ved Askey (Askerø) nævnes
Askeyjarsund.
Limgarössiöa er flere steder i sagaerne brugt som navn paa
en kyststrækning, skriver Rygli, og som liggende paa denne kyst
nævnes Portyrja (Porter vestenfor Kragerø) og Askeyjarsund, der
utvilsomt maa søges ved Askerøen i Dybvaag sogn.
Det har i senere tid almindelig været forudsat, at det første
led i navnet, Limgarör, er det nuværende Lyngør, en øgruppe i
Dybvaag. Kyststrækningen er altsaa benævnt efter denne gruppe
og Limgarör dens navns oprindelige form; navnet er følgelig ikke
(som forudsat ved den sædvanlige skrivemaade «Lyngøer»)
sammensat med ey (ø). Navnet udtales nu Lynger, med aaben lyd
af y og kort, tonløs vokal i anden stavelse. Sproglig kan vistnok
intet indvendes mod muligheden af en overgang fra mg til ng
og af den sidste stavelses stærke forkortelse. Sagahaandskrifterne
giver navnet i stærkt varierende form; ved siden af
Limgarös-findes ogsaa Lymgarös-, Lungarös-, Lungbarös-,
Haandskrifttradi-tionen synes at tale stærkest for Limgarös- som den rette form.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
