Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
37
fod) lang og 19 m. (60 fod) bred, og den hævede sig 3 m. (9—
10 fod) over halvflod sjø.
Den er blottet for al vegetation og bestaar udelukkende af
stene, som er vel afrundede og glattede indtil politur. De største
stene er i gjennemsnit omkring 1 fod og ligger lavest. Stenene
bestaar af forskjellige bergarter, gneis, granit og porfyr. Stenene
er tilrundede af bølgeslaget.
Øen Maalen forandrer, som sagt, form, eftersom storm og
strøm bearbeider de løse stene.
Øen er snart sammenhængende, snart delt i to dele og snart
i tre dele, men oftest sammenhængende.
Paa Maalen forekommer de bergarter, som er almindelige i
Nedenes amt, gneiser, graniter, kvartsiter, men ogsaa bergarter
som Larviks og Fredriksværns syeniter, sandstene og porfyrer
fra Kristianiadalen; ogsaa flint og mineraliet wöhlerit, som
forekommer i gange i Larviks-syeniten, er fundet erratisk paa Maalen.
Professor Sophus Bugge har oplyst, at ønavnet Maalen
utvilsomt staar i forbindelse med oldnorsk mçl i., folkesprogets mol
(med aaben o), «en banke af smaasten; især om den blottede eller
af sky Ilede stengrund i strandbredderne».
Ross anfører i sin ordbog, at dette ord nu mangesteds er
hankjønsord. Han forklarer deraf stedsnavnet i Nedenes.
Magnus Olsen har meddelt, at ønavnet nu udtales Maalen
med enstavelsesbetoning. Ogsaa dette passer til den givne
forklaring.
Atter kommer raet op over havet ved Tromlingerne, ved Tromø
kirke, ved Haave paa Tromøen; videre paa grusøerne Gjersø,
Merdø og Jerkholmen udenfor Arendal.
Efter ,/. Vogt forlader morænen havet og stiger op paa det
faste land ved Haslaodden nær Søm mellem Arendal og Grimstad
og fortsætter vestover til Fevig.
P. A. Øyen mener, at morænen ikke gaar i land ved Søm;
thi hauserne, grundene, boerne, flagene ophører ikke ved Søm,
men fortsætter videre mod syd. Ved Søm kommer derimod en
indre morænerad, som gaar videre forbi Mo indenfor Vikkilen,
videre forbi Rorevatn, Landvigvatn, Reddalsvatn, forbi Kalvell, over
Eikeland og gjenfindes i udpræget randmoræne ved Aabaall foran
Fl akksvatn.
Raet eller de undersjøiske banker er afbrudt ved Risør
udenfor Søndeledfjorden og Sandnesfjorden, ligesom det i
Bratsberg amt er afbrudt ved den dybe Langesundsfjord.
Naar der her ikke er afsat nogen moræne, saa er grunden den,
at isen her gik længer ud i havet eller ikke kom saa langt ud.
Da disse store fjorde har et betydeligt nedslagsdistrikt og
følgelig havde store mængder is at føre til havs, er det vel sandsyn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
