Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
NEDENES AMT.
ligst, at de i lighed med de grønlandske isfjorde gik længer nd
end til den grændse for indlandsisen, der afmærkes ved raet.
Skuringsstrihernes retning i Nedenes amt er i regelen
lodret paa raets eller endemorænens retning, og det vil sige
hovedsagelig imod sydsydøst eller i den retning, hvori landet i det
hele og store falder af.
Da der tidligere har været et afsnit af istiden, da ismasserne
fyldte Skageraks bækken, og da isen søgte ud langs den norske
kyst, saa har vel de ældre skuringsmærker for raets dannelse
gaaet mod sydvest langs kysten i den retning, hvori blokkene
er flyttede fra Larviks omegn og fra Kristianiafjordens omgivelser
til kysten af Nedenes og videre. Det vil nemlig let sees, at den
af skuringsstriberne angivne retning mod sydøst ikke kan føre en
blok fra Fredriskværn til øen Maalen f. eks.
Paa den anden side kan disse blokke neppe antages at være
ført med isbjerge langs kysten; thi de optræder som bestanddele
i endemorænen eller raet og det undertiden som ikke sjeldne
bestanddele i raet. Overhovedet kan retningen af isens
bevægelse ikke forudsættes altid at have været den samme, og hvis
Skagerak i sin tid var fyldt med ismasser fra Sverige og Finland,
som bevægede sig mod sydvest, saa har dette havt sin
indflydelse paa bevægelsen langs kysten.
De skuringsstriber, som vi nu iagttager, er de, som er
efterladte af de sidste ismasser fra ratiden, og deres retning kan
være forskjellig fra de ældre skuringsstribers retning.
Der er ogsaa langs amtots kyst endel sunde, som
Tromø-sundet, hvis retning er den, som svarer til en bevægelse af isen
mod sydvest, og det er ikke sjelden, at de sidste skuringsmærker
gaar lodret paa deslige sundes længderetning.
Foruden råerne og moræner, som ovenfor er nævnt,
optræder i amtet løse afleininger af forskjellig beskaffenhed. Glacial
aur eller stene med lerholdig sand er ikke sjelden i
forsænkningerne ; videre optræder i dalene elvenes afleininger som sand og
rullede stene. I det hele kan det siges, at sanden aftager
i finhed opover langs Ottra, saa at større stene optræder foran
Byglandsfjorden end ved Kristiansand.
Stigningen af landet. I forhistorisk tid har det faste land
steget i Nedenes amt, som andre steder i Norge. Beviserne
herfor er blandt andet de sjøskjæl og andre levninger af havdyr,
som findes over den nuværende havstand under saadanne
omstændigheder, at der ikke kan reises tvil om, at der engang har
været havbund, hvor de nu ligger.
Landet her i Nedenes har dog ikke været sænket saa dybt
som landet f. eks. i Kristianiadalen, der til en tid har ligget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
