Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
97
Disse slipninger havde ogsaa den ulempe, at Fyresvatn og
Nisservatn paa en gang blev berøvet en stor vandmængde, der
kunde anvendes til flødningen i Fyres- og Nisserelven til Nelaag.
Nævnte damme maatte slippes samtidig og Nelaagsdammen staa
helt aaben, hvilket fremkaldte store vandføringer i vasdraget og
bragte ulemper og skade.
Ofte var det saa, at enten kunde man faa vand nok til
flødning over Rygene, hvorved man udtappede vasdraget og
stansede videre flødning i dette, eller ogsaa fik man flødet tømmeret
ned vasdraget til Mæsel bom uden at have vand nok til at faa
det frem over Rygene.
Andre vanskeligheder var de hyppige vasedannelser paa
skjærene og i evjerne. Altid laa der tømmervaser i Rygene fosser.
Enkelte vaser indeholdt undertiden flere tusen tylvter tømmer;
det var ofte ugelangt arbeide for 15 til 20 mand at rive en
saadan vase. Det var i det hele taget stadigt arbeide for et
flødningsmandskab paa 12 til 20 mand at rive tømmer vaser, som
altid danner sig igjen under flødningen. Til alle tider maatte
der kappes tømmer eller bruges dynamit til sprængning af
tømmervaserne, hvorved tømmeret forringedes. Dette korte elvestykke
af ca. 2 km.s længde har hemmet og stanset flødningen af
tømmer i Arendals vasdrag og derved foraarsaget overliggen af
tømmer over hele vasdraget fra vaar til høst og fra høst til vaar.
Flødning af værdifuldere last som telegrafpæle, spirer m. v.
var umulig.
Flødningen i vasdraget forbedredes i de to sidste
menneskealdre, og tanken om anlæg af en tømmerrende forbi fosserne
kom op. Samtidig forbedredes elveleiet ved større skjærme og
ved sprængningsarbeider, hvori man dog hindredes af hensyn til
laksefiskerierne i elven.
1 1901 besluttede man at bygge en rende, og den byggedes
i 1901 og 1902; renden ligger paa venstre side af elven fra
Rygene til Vadrættet, dels som betonmuret tunnel under terrænet,
dels som jernrende og trærende over terrænet. Den
sammenhængende længde under jorden gaar op til 300 m. Rendens
længde er 2 km., dens fald øverst 1 : 300 og 1 :40 og nederst
1 : 25, og dens transportevne 1 500—2 000 tylvter pr. 10 timers dag.
Rygene tømmerrende har en bredde i vandspeilet mellem
1.50 m. og 1.10 m., dybden af vandet i renden mellem 0.80 og
0.50, alt efter faldforholdene: 1 : 300, 1 : 150, 1 : 40 og 1 : 25.
Hastigheden varierer af samme aarsag mellem 2.2 og 5.50 m. pr.
sek.; vandmængden er ca. 2.50 m.3 i sek.
Udløbet er bygget som en vælt, hvor stokkene standses paa
tør bund, efterat vandet er rendt tilside. Tømmeret vil da uden
ophold vælte til siden og rulle i elven.
7 — Nedenes amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
