Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
NEDENES AMT.
i 1897—1901 — efter den officielle statistiks beregninger —
eller kr. 1 735 til beregning af jordejendommenes værdi,
fremkommer en sum af omtrent 31 millioner kroner.
I Nedenes amt er i femaaret 1891 —1895 afholdt 32
udskiftninger mellem 253 lodeiere. Ved 24 af disse
udskiftnings-forretninger mellem 209 lodeiere er det udskiftede areal opgivet
til 4 919 maal indmark og 12 151 maal udmark, tilsammen
17 070 maal.
Skylden regnedes i ældre tider i Nedenes amt i huder og
skind.
En hud var 4 gjeteskind, et gjeteskind 3 kalveskind og
et kalveskind 2 nottinger. En hud svarede, til Va skippund.
Gaardene var i Setesdalen meget ulige skyldsatte, saa en
gaard paa 1 hud var undertiden ligesaa god som en anden
paa 4.
Hele Setesdalen eller Bygland og Valle skyldte 371 huder.
Disse 371 huder var fordelt paa 496 gaardbrugere, saa at der
var maDge smaa gaardsbrug, nogle havde kun Vs hud, mange
kun 1 gjeteskind, og ingen i hele Setesdalen havde mere end 3
huder at bruge. Hele dalen var for stærkt skyldsat.
Da skylden i Bygland og Valle i 1780 var 371 huder, og
da den nu er 1 810.04 skyldmark, saa skulde 1 hud i Setesdalen
gjennemsnitlig svare til ca. 4.88 skyldmark, og da skyldmarkens
værdi i 1901 var kr. 1 982.00, saa skulde værdien af 1 hud
svare til en gaard, hvis værdi nu er henimod kr. 10 000.00.
Da 1 hud var 4 gjeteskind, svarer en gaard paa et
gjeteskind til 1.22 skyldmark eller nær kr. 2 500.00, og da et
gjeteskind var 3 kalveskind, svarer et kalveskind til en værdi af kr.
833.00, et kalveskind var to nottinger, en notting svarer følgelig
til ca. kr. 416.00.
Gjellebøl gjør den bemærkning, at man i Setesdalen meget
sjelden kunde faa en gaard for penge; thi odelsgodset holdtes for
saa herligt, at de ikke vidste selv, hvor høit de vilde taksere
det. Den frugtbare jord var i forhold til indbyggernes antal kun
sparsomt tilstede, og de, som ikke eiede nogen jord, maatte oftest
leve sin tid hen i armod.
Jordegods. Om jordegodset i Nedenes amt har T. Lindstøl
meddelt oplysninger.
Af 1 000 gaardbrugere var i 1875 i Norge 886 selveiere og
114 leilændinger eller forpagtere.
300 aar tidligere var der antagelig af 1 000 gaardbrugere
600 leilændinger, og tre femtedele af landet var bygselgods mod
en tolvtedel i 1875.
Bønderne magtede i ældre tid ikke at bevare selveierstillingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
