Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
141
Kronens, geistlighedens og de mægtige mænds hang til at samle
eiendomme begunstigedes paa mange maader og flk et overtag,
som bønderne ikke kunde modstaa
Trælasthandelen, som skulde have været en vigtig
hjælpekilde, kom i geistlighedens, kronens og adelens hænder.
Hannibal Sehested, sin samtids største trælasthandler, havde
i 1649 alene af kronens sagbrug en aarsindtægt af 36 800 rdlr.
og i 1646 af sine egne sage og bergværker 60 000 rdlr., uhyre
summer efter den tids pengeværdi.
Leilændingsgodsets overvægt var saa stor, at landsskylden
eller leilændingens afgift til grundeierne blev lagt til grund for
matrikulen.
Den fornemste landsskat var leilændingsskatten.
Adelens jordegods kom efterhaanden i danske familiers hænder.
Af Norges 58 adelige sædegaarde i 1639 tilhørte blot 7
norske adelsmænd. Og de sidstes godser var smaa; thi medens
de 51 danske adelsmænds godser skyldte gjennemsnitlig 168 tønder
hartkorn, var de norskes blot 92 tønder hartkorn. Alene Jens
Bjelke, der en tid var statholder, eiede næsten dobbelt saa meget
som de 7 norske tilsammen.
Man antager, at adelsgodset omkring 1600 var henimod 6 000
skippund tunge eller ’A af det hele bygselgods.
Størrelsen af det geistlige gods lader sig vanskelig bestemme.
Det havde været betydeligt, men formindskedes meget baade ved
reformationen 1536, kirkesalget 1722 og reduktionen 1791—1813,
da 300 gaarde blev solgte til civile og militære embedsgaarde.
Det geistlige gods til i begyndelsen af 17de aarhundrede er ansat
til 4 000 skippund tunge, hvilket antages at være meget for lavt.
Endnu vanskeligere bliver det at beregne krongodsets størrelse,
men det har været mellem 8 og 10 000 skippund tunge.
Mod slutningen af det 17de aarhundrede indtraadte en
betydelig forandring, væsentlig paa grund af krongodsets salg.
Reduktionen af dette begyndte i midten af aarhundredet, men
foregik i stor maalestok 1660—70 og var afsluttet paa faa
undtagelser nær før 1700. Desuden realiseredes en stor del
adels-og kirkegods.
Grunden var, at lovgivningen havde bestemt afgiftens stør
relse, og da eiendommen steg i pris, uden at afgiften samtidig
kunde forhøies, svarede det daarlig regning at leie flere gaarde.
Leilændingerne blev selveiere, og snart var de sidstes tal større
end de førstes.
I vort aarhundrede er leilændingsgodset svundet mere og
mere ind, fra 33 pct. i 1821 til 8 pct. i 1875.
Af Nedenes amts jordegods var efter T. Lindstøl tidligere en
hel del krongods.
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
