Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
NEDENES AMT.
I løbet af det 17de aarhundrede udgjorde det i kystbygderne
samt i Gjerstad, Vegaarsheien, Froland og Herefoss 14 pct. af
matrikulskylden.
I indlandsbygderne var der mindre krongods, fordi den største
del af krongodset oprindelig var adelsgods, og adelen havde havt
sine gaarde i kystbygderne.
Lægger man til grund for beregningen de ovenfor nævnte 4
indlandsbygder, vil krongodset i Setesdalen, Aamli og Bygland
kunde ansættes til 127ä pct. af Nedenes amts matrikulskyld.
Adelsgodset i kystdistrikterne, indbefattet de ovenfor nævnte
4 indlandsbygder, var 250 huder eller, beregnet for hele amtet
300 huder, 10 pct. af skylden.
Af adels- og krongods havde 300 huder fra tid til anden
vekselvis været i begges eie; tilsammen var det circa 400
huder.
Af herreder, der var ugunstigst stillet, kom først Barbu, hvor
alt jordegods var i kronens og adelens besiddelse, derefter kom
Hisø med 7/s, Eide med nær Va, Østre Moland med over 2/ö,
Øiestad nær 2/s, Dybvaag, Tromø, Fjære, Vestre Moland, Birkenes
og Herefoss med omtrent Vä af skylden. Bedst stillet var
Vegaarsheien og Landvig med Vs, Froland med Vß og Søndeled
med Vs af skylden.
Vegaarsheien og Herefoss var fri for adelsgods, Hisø for
krongods. Det sidste var størst i Barbu, Østre Moland og Eide,
mindst i Dybvaag, Holt, Landvig og Vegaarsheien. Adelsgodset
var størst i Barbu, Hisø, Østre Moland og Tromø, mindst i
Froland, Birkenes og Gjerstad. Absolut størst var tilsammen begge
slags godser i Øiestad, Høvaag, Birkenes og Østre Moland.
Den største del af krongodset kjøbtes af adelsmænd, dels
kom det ved domme under kronen. Som gave kjender sagnet
blot en gaard, Braastad i Øiestad.
Det siges, at eieren af glæde over at skulde spise sammen
med kongen skjænkede ham gaarden, og dette gav anledning til
mundheldet: «at spise Braastad op i et maaltid mad.»
Ved domme blev en del gods kronens, dels paa grund af
drab, dels for ubetalt skat.
Det første var tilfældet med gaardene Moland og Vormeli
i Søndeled.
Af et brev til lensherre Palle Rosenkrantz af 21de mai 1631
sees, at «kongens majestæts bønder i Nedenes amt havde ei
kunnet betale sin odelsskat» og var derfor fradømt gaardene.
Men paa grund af deres fattigdom vilde kongen ikke de skulde
endda mere forarmes, hvorfor han befaler lensherren at være
skaansom især mod de fattigste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
