Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
NEDENES AMT.
Eilefs datter Ellen blev eier af baade Asdal og Halsaa ved
Mandal.
Hun var to gange gift, og hendes eneste barn Sigrid arvede
hendes store eiendom. Hun boede paa hovedgaarden og lever
endnu i sagnet som «fru Sigrid til Asdal». Hendes egteskab
var børnløst, og hendes arvinger delte godset saaledes, at Tellef
Livarsen i Hollen flk gaarde i Gjerpen, Peder Nilsen Asdal og
Halsaa.
I lang tid nød den sidste med sin broder Trygve godset i
fred, men mod slutningen af 16de aarhundrede gjorde familien
Galler odelskrav gjældende, idet de paaberaabte sig et uden tvil
falskt dokument af 1550, ifølge hvilket fru Sigrid havde bekjendt,
at hendes mor var en uægte datter af Henrik Jensen Gyldenløve.
Skjønt der i retten fremlagdes bevis for, at Sigrid var død 1538,
blev godset fradømt eieren. Dommen blev appelleret, men man
ved ei udfaldet. 1640 anlagde Christoffer Goye ny odelssag,
men han sluttede forlig efter 7 aars proces og flk 1 000 rdlr.
samt Tangen i Øiestad, der skyldte 1 hud.
Landvig var kronens eiendom allerede i det 16de aarhundrede.
1583 blev den overladt til den danske adelsmand Jacob Friis,
der tidligere flk sædegaardsprivilegier.
I mere end et aarhundrede var den i familiens eie, indtil
Anders Friis ved giftermaal blev eier af Lunde cg Hananger
sæde-gaarde i Lister. Han solgte da Landvig, som derved tabte sine
sædegaardsrettigheder. I lang tid var den i embedsmænds eie,
deriblandt familien Kampen, indtil den deltes 1692 og senere kom
i bønders eie. Den skyldte 8 huder.
Rørholm i Eide blev sædegaard samtidig med Landvig.
Den eiedes blandt andet af Pros Lauritsson, der 1565
—71 var lensherre i Nedenes og siden lagmand i Skien, hvor
han døde 1596. Han havde af kronen faaet Gitmark, Lofthus
og Møglestu gaarde i Nedenes samt Mørland i Bratsberg.
Hans svigersøn Knut Knutsen, en frisisk adelsmand, flk
Rørholm. Dennes søn Pros solgte Rørholm omkring 1648 til sin
slægtning, oberstløitnant Henrik Brockenhus, der faldt i Skaane
1678.
Om Nedenes kongsgaard kan tilføies, at den var embedsgaard
indtil 1640. 1641 blev den leiet af Falk Gjøe Falksen, ved dennes
død 1643 til jomfru Dorothea Knutsdatter. 1701 var den
soren-skrivergaard, 1724 blev den frasolgt kronen.
I Nedenes kystbygder samt Gjerstad og Froland, hvor der
omkring 1600 var ca. 250 huder adels- og krongods, nævnes i
1701 blot 48 huder krongods og intet adelsgods. I 1821 var
samtlige krongodsgaarde i Nedenes amt solgt med undtagelse af nogle
faa gaarde i Setesdalen, der skyldte 7 huder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
