Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
145
Kirkerne i Nedenes var fattige, hvorimod præstebordene eiede
en del jordegods. Nedenes len indbefattede blot 5 præstegjeld,
Gjerstad, Holt, Øiestad, Hommedal og Vestre Moland, hvortil kom
Tveids anneks Birkenes. Det rigeste præstebord var Øiestad med
38 gaarde, der skyldte 33V2 hud, dernæst Holt med 41 gaarde
og 41JA hud, Hommedal 29 gaarde og 20 huder, Gjerstad 19 og
Vestre Moland 15 huder.
Omkring 1600 eiede præstebordet, præstegaarden indbefattet,
i kystbygderne samt Gjerstad og Froland 150 huder mod 31 huder
i 1701, altsaa en betydelig reduktion.
I hele amtet kan det samme gods anslaaes til 240 huder.
De rigeste kirker var Søndeled med 75/ß hud, Holt 6x/3,
Birkenes 6, Hornnes 6, Dybvaag 53/i, Gjerstad, Herefoss, Høvaag og
Øiestad mellem 3 og 4, Vegaarsheien og Landvig 1, de øvrige
under 1 hud.
Da kirkerne solgtes 1724, fulgte jordegodset med, og dette
dækkede i flere tilfælde kjøbesummen. Saaledes kostede
Søndeled kirke 600 rdlr., jordegodset blev solgt for 650 rdlr., Holt
kirke kostede 600 rdlr., jordegodset indbragte 618 rdlr. Desuden
maatte de solgte gaarde betale landskyld.
Det hele geistlige gods var i 1600 omtrent 300 huder eller
950 daler. I førnævnte kystbygder var det i 1600 lidt over
200 huder eller 12 pct. af matrikulskylden, i 1701 130 huder.
I hele amtet var i 1821 af beneficeret gods 158 huder, men
hertil kom rimeligvis præstegaardene, der skyldte 50 huder.
Kirker og præstebord udenfor amtet havde gods i Nedenes.
Saaledes eiede Nidaros erkebispestol en del gaarde i Øiestad,
Aaseral, Bygland, Valle, Birkenes og Gjerstad. Bamle kirke
eiede 1 hud i Søndeled.
Det geistlige gods var udsat for overgreb fra embedsmænds
side. Saaledes lod Stavanger biskop Eilef Johnsen (1480—1512)
uden sognepræstens vidende mageskifte med Ossold Vaaje 1 hud
i Søndeled og 3 i Gjerstad mod 4 i Vaaje i Vegaarsheien.
Over dette blev Ossold saa glad, at han forærede biskopen en
sølvskaal. Men præsten kunde ikke glemme den prægtige
Søndeled gaard, og han med eftermænd holdt proces gaaende i over
100 aar.
Leilændingsgods. I det 18de aarhundrede flk Risør og
Aren-dals handlende en ikke ringe del af amtets jordegods i
besiddelse.
Især blev det tilfælde med indlandsbygderne. I en klage af
1786 fra Nissedal i Bratsberg siges, at bygden var «i den
allerynkeligste forfatning, da almuen ved deres daarlige tømmerhandel
med Arendals borgere var saaledes udarmede, at de var
tigge-færdige hveranden mand i sognet».
10 — Nedenes amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
