Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
147
Eieren betaler gaardens pengeskatter, men leieren bærer alle
naturalbyrder: veiarbeide, skyds o.s.v. Grundaarsagen til den
slags kontrakter er eierens mangel paa egen folkehjælp til
gaardens drift og det ulønsomme i at drive den ved leiet hjælp.
Efter andre kontrakter bor ikke eieren paa gaarden og skal
ikke leve af den. Brugeren betaler da almindelig en pengeafgift
og driver gaarden helt for egen regning.
I Setesdalen er det meget udbredt at «selja grøe». Det vil
sige: eieren sælger gaardens korn og hø, som det staar paa
marken, enten mod en vis pris pr. tønde korn eller skippund hø
eller «paa slomp», d. e. for en rund sum. Kjøberen skal afhøste
grøden. Dette er en for jordbruget ødelæggende kontrakt, som
kun benyttes af folk, der er i den yderste pengetrang.
Husmandsfæste modarbeides af jorddrotterne, dels af hensyn
til skogen og dels af hensyn til høavlen. I en vedtægt for
gaardene Hovet og Haugen i Hyllestad fra 1873 havde disse gaardes
eiere forpligtet sig til ikke at optage nye udmarkspladse, og dette
er vistnok et for skogbj’gder karakteristisk træk.
I Nedenes bruges aarlig afgift eller arbeidspligt. Den sidste
bestaar ofte i pligt til hjuringshold og 1 uges slaat.
Ifølge panteregisteret var fæste paa mands og hustrus
levetid almindeligt her ved det 19de aarhundredes midte; men nu
leies kun «aar for aar».
Husmandsvæsenets opkomst i det 16de aarhundrede hænger
uden tvil sammen med jordbrugets fremgang og er et udslag af
den samme tendens, som i ældre tider skabte det europæiske
livegenskab: jordbrugets behov for sikker og billig arbeidshjælp
og landarbeiderens behov for et hjem med en liden jordlod og
et par kreaturer.
Nu er arbeidspligt blevet et umuligt kontraktsvilkaar. Med
nutidens pengehusholdning, lette kommunikationer og de med
den stigende oplysning voksende krav til livet er arbeidspligt
uforenlig. Arbeideren vil have frihed til at kunne udnytte sine
kræfter paa den fordelagtigste maade. Men naar arbeidspligten
falder bort, har husmandsforholdet tabt sin egentlige betydning
for jorddrotten. Det er da gaaet over til at blive et arrangement
til at skaffe arbeideren hus med en liden jordlod til. Hus og
jord bliver ikke arbeiderens eiendom, vinder ikke hans kjærlighed
og bliver ikke gjenstand for hans omhu. Eieren lader husene
forfalde, og husmanden dyrker pladsen slet. Det er vistnok det
almindelige, og begge dele skaber niisnøie med det hele forhold.
I Setesdalen indretter de sig ofte saaledes, at tjenestegutter
og tjenestepiger kun leies for slaattetiden i ugevis eller for
som-merhalvaaret.
Allerede Gjellebøl omtaler i 1780 denne sag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
