Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
NEDENES AMT.
I østre Nedenes eiedes en ikke liden del af jordegodset af
borgere i Risør.
Hvor liden modstandskraft bønderne den tid havde til at
bevare sin eiendom, vises bedst ved den driftige risørkjøbmand
H. Carstensen; i begyndelsen af det 19de aarhundrede kunde han
paa faa aar underlægge sig V6 af Søndeleds jordegods.
I det 19de aarhundrede er leilændingsgodset aftaget
betydelig. I 1825 var det 13 pct., 1840 12 pct., 1860 10 pct., 1870
64/s pct., men 1875 73/io pct. I 1870 var det størst i Aamli,
Vegaarsheien, Gjerstad, Øiestad og Bygland. I Eide, Herefoss og
Høvaag var der intet, i Aaseral og Søndeled ubetydeligt.
Retsforhold ved jordbruget i Nedenes er studeret af professor
A. Taranger.
I Nedenes er den ældgamle jordleieform bygsel gaaet af
brug. Det har delvis sin grund deri, at det gamle
leilændings-gods efterhaanden er gaaet over til selveiendom. I skogbygderne
er endnu meget bortleiet jordegods.
Nes jernværks talrige leilændinger paa Vegaarsheien er i
granden forpagtere, uagtet de kaldes leilændinger. Men blandt
bønderne indbyrdes har forpagtningen i regelen den ældgamle
form, som kaldes «lutbruk» eller «lutvinna», det vil sige:
brugeren lægger fra sig til eieren den halve afgrøde; tildels er det
kun korn og poteter, som deles, medens brugeren «skattar for
engja». I dette tilfælde har brugeren ret til alt hø mod at
betale gaardens skatter. Mere yndet er nu at dele høhøsten, medens
eier og bruger tilsaar og høster hver sine agre. Hvor eieren
holder heste, betaler leieren en afgift i penge. Andre
kombinationer kan ogsaa forekomme, særlig i skogtrakter, hvor leieren
faar «driften», d. e. tømmerkjørsel, der er fordelagtig.
Hvor bønderne taler om «lutbruk», «lutvinna» eller
«lutdri-ving», der deles det altid; kapital og arbeide faar lige andel i
udbyttet.
Hvis en selveier ikke kan drive gaarden med sine egne
husfolk, finder han det mere fordelagtigt at bortfæste gaarden til
en mand, som kan drive den med egen hjælp, mod at faa
halvdelen af dens afkastning. Tjenerlønnen er i Nedenes saa høi, at
det ikke lønner sig at drive en gaard med leiet hjælp.
Lutbruget eller forpagtning forekommer i Setesdalen.
Lut-brugeren kaldes i Setesdalen «bruksmann». Kontraktens indhold
er meget variabelt. Ved nogle lutbrugskontrakter bliver eieren
boende paa gaarden og holder endel af besætningen. Da deles
kornet halvt; eieren faar melken af sin besætning, som brugeren
skal føde, eller brugeren afgiver en vis mængde hø i dette
øiemed. Eieren har gjerne visse bestemte potetagre. Men leieren
udfører alt arbeide paa gaarden og røgter eierens besætning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
