Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
151
befolkningen sit erhverv ved og af havet, saa
jordbrugsprodukterne her finder lettere og bedre afsætning.
Ved kysten er de fleste jordlodder smaa, saa der ikke er
anledning til egentligt større jordbrug. Jordlodderne dyrkes ofte
af kvinder, børn og gamle folk, der har ophørt at fare tilsjøs;
der drives potetavl med engdyrkning til et par kreaturer, og lidt
korn, fornemmelig hvede, dyrkes.
Her er næsten hvert brugbart stykke jord optaget og spaden
det væsentligste redskab, da de færreste gaarde er store nok til
at holde hest.
Jordbrugets vilkaar er i det hele ikke gunstige, fordi der i
almindelighed er mager jordbund og tungt lænde. Deltagelse i
andre næringsveie — skogdrift, skibsbyggeri, skibsfart og senere
udvandringen — har gjort arbeidskraften cTyr og utilstrækkelig.
Disse andre næringskilder havde tidligere gjort de fleste bønder
mindre afhængige af jordbruget end i de andre distrikter,
hvorfor der blev lagt mindre kraft paa dette, og udstykningen gik
saameget lettere for sig. Udbyttet af korn strak efter
almindelig beregning ikke til for halvdelen af distriktets folkemængde.
Større og mindre mængder af kornvarer indføres til hvert enkelt
herred; af poteter pleier derimod nogle at have overskud.
De andre næringsveie, hvormed jordbruget maatte
konkurrere, er naturlige for distriktet og havde i det store taget lønnet
sig godt. De er imidlertid usikre, og der indtræffer perioder, da
man maa tære paa det opsparede.
Fremskridtene paa landbrugets og dets binæringers omraade
er dog mange. Tidligere var det skogbruget for det indre,
skibsfarten for de ydre bygder, der bragte balance i budgettet, medens
selve jordbruget laa nede. Nu er dette noget forandret.
Afgrøft-ning af jorden er blevet almindeligere. Der er skeet
sammenslutning til fællesind kjøb af kraftfoder og kunstig gjødning, en
betingelse for en mere intens drift, specielt med rodfrugter.
Udhusene er nu tildels hensigtsmæssigere, og i de nyere
bygninger er der oftest cementeret gjødselkjælder og bedre
ind-redning i fjøset.
Kvægavlen, der tidligere var temmelig planløs, staar nu paa
et høit standpunkt, idet dyr-, kaarings- og fjøsskuer og
udstationeren af gode avisokser har gjort, at avlsmateriellet er mere
ensartet og bedre end før. Der er ca. 30 okseholdsforeninger.
Fodringen er hensigtsmæssigere, og den øgede brug af
kraftfoder og rodfrugter giver en passende foderblanding og derved
billigere og mere melk. Fjøsets afkastning var tidligere som
regel kun tilstrækkeligt til hjemmeforbruget, men nu skaffes ved
de oprettede meierier en kontant indtægt. Landbrugets
binæringer, saasom hønseri og frugtavl, har gjort fremskridt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
