Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
NEDENES AMT.
Omkring 31 landbrugsforeninger i amtet virker til jordbrugets
fremme ved foredrag, uddeling af skrifter og paa anden maade.
Gjødselbehandlingen er et svagt punkt i jordbruget, om der
end, som omtalt, er fremgang, ved opførelse af jordhuse til
opbevaring af tør strøjord og ved cementering af gjødselpladse.
Brugen af kunstig gjødning har tiltaget ikke lidet.
Den gamle metode at gjødsle paa ved kvier bruges endnu i
Setesdalen.
De driver kreaturerne ind i en fold bestaaende af en 10 til
20 grinder hver paa en 6 alens længde. Kreaturerne kommer
ind i kvien om aftenen, naar de skal melkes, og bliver der natten
over, og deres gjøsel hævder engen. Kvien flyttedes hver aften
til et andet sted, indtil kreaturerne skal drives til sæters; de
bruger ogsaa kvier paa stølen.
Om jordens behandling ytrer Gjellebøl, at de meget godt
røgtede de faa stykker, som de dyrkede og bestandig havde i
brug. Om vaaren, naar sneen var gaaet af agrene, hævdede de
med ko-, heste- og faaregjødsel alle agre saa rigelig, som hævden
strak til. De allerfleste agre blev opspadede, eftersom de ikke
var flere eller større, end at de paa den maade kunde overfare
dem, og de stenede agre kunde da ikke pløies. Spadningen, naar
den forrettedes vel, var bedre end pløining. Ahl fandtes og
brugtes af nogle. Ager, som behandledes paa denne maade,
lignede mere en kaalhave end en ager.
Naar de pløiede, brugte de kun én hest, hvorfor plogen
maatte være liden, som og pløiningen grund; der gjordes ingen
furer i ageren, idet man altid pløiede fra den samme ende, og
hesten gik med den løse plog tilbage.
Gjellebøl roser jordens beskaffenhed i Setesdalen, da man i
gode aaringer paa vel dyrkede agre kunde høste 6 til 8 fold, ja
undertiden 10 fold, og kornet var stort, kjærnefuldt og rent.
Jorden vilde dog ikke frembringe noget uden gjødsel, ikke
engang havre, som dog pleier at trives uden gjødsel. Naar man
ikke kunde holde saa mange kreaturer, at man flk nok gjødsel
til alle agre, kunde man ikke vente en god høst, og man kunde
ikke rydde mere ager, end man var istand til at gjødsle.
En hindring for agerdyrkningen var det, at ageren som
engen, paa en forunderlig maade, var inddelt i mange smaa dele,
og at gaard brugernes jordstykker laa orn hinanden, og ingen kunde
derfor have sine agre indgjærdet.
En mand, som brugte en gaard paa 1 huds skyld, kunde
knapt saa 3 tønder korn.
I Setesdalen anvendes nu saagodtsom al den jord, der er
gjenstand for dyrkning, til korn og poteter, høet hentes fra
naturlige enge og udslaatter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
