Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT. 171
grad den enkelte i at dyrke sin jord. Thi den, der dyrker sin
jord bedre end andre, arbeider paa en maade for andre, med
mindre man bliver enig om ikke at beite i indmarkerne.
Den vidtdrevne beitning høst og vaar, der i og for sig virker
skadelig, er derfor en hindring for jordbruget.
Udhusene er som regel uhensigtsmæssige for gjødselens
opbevaring, og gjødselbehandlingen er skjødesløs.
Der er et ensidigt kornavlsbrug, ingen rodfrugtdyrkning, og
i det hele intet vekselbrug udenfor byg og poteter.
Seig vedhængeu ved det gamle, mangel paa energi og
foretagsomhed og mangel paa driftskapital er medvirkende aarsager
til, at man ligger tilbage.
Man har gammel tilbøielighed til at holde for store
besætninger i forhold til foderforraadet. At kjøbe kraftfoder i Valle
var før jernbanen kom omtrent umuligt; men man kunde byde
sine dyr nok af den slags foder, man raader over, og indskrænke
sine besætninger i passeligt forhold til forraad af foder.
I fjeldbygderne vil man gjerne holde mange dyr om vinteren
for at udnytte fjeldbeiterne om sommeren. De gode beiter bliver
derved aarsag til knapfodring og snitefodring og til den før
nævnte vidtdrevne beitning i indmarkerne vaar og høst.
Under saadanne forhold holder man kjørene gjerne vaarbære;
man nøier sig med liden eller ingen melkeydelse af kjørene om
vinteren. Fodringen indrettes saa knap som mulig; thi det
gjælder at indskrænke foderforbruget til det mindst mulige.
Melkemængden bliver saa liden, den tid kjørene er hjemme,
at der føles ingen trang til melkeafsætning til noget meieri, og
noget saadant kan da ei heller komme istand. Man ser ingen
direkte indtægt af sit fjøs, og der kan derfor heller ikke anvendes
større udgifter.
Denne driftsmaade er vel kjendt i fjeldbygder ogsaa
udenfor Setesdalen. Botemidlerne er at indskrænke besætningerne,
saa fodringen bliver bedre; at holde en del høstbære kjør, saa
der bliver lidt melk i de forskjellige aarstider; drives der meieri,
faar hver liter melk økonomisk værdi, og der kommer penge ind
til dækkelse af skatter.
En hindring for dyrkningen er det, at hjemmemarkerne ligger
i fællesskab. Dette maa afhjælpes ved gjærdetvang eller ved
overenskomst om ikke at beite i hjemmemarkerne. Saadanne
overenskomster er kommet istand i Valle.
Indvaanerne har en tredobbelt beitning for sine kreaturer;
om vaaren som om høsten beiter de paa jorderne hjemme, som i den
tid er fælles, da de fleste gaardes agre og enge ligger om
hinanden, og der intet gjærde er.
Naar agrene er tilsaaede, kommer kreaturerne i fæhagerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>