Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
NEDENES AMT.
herreder, særlig for de eiendomme, som ligger nærmest havet og
fjordene, saaledes i Søndeled, Østre Moland, Flosta, Hisø, Fjære
og Eide.
Hjemmehavnene er tilstrækkelige i Vegaarsheien, men af
forskjellig beskaffenhed.
Tilstrækkelige er de ogsaa i Froland, tildels i Holt, i
Iveland og Hornnes, Herefoss, Aamli.
Egentlig gode hjemmehavne har ikke herrederne i Setesdalen,
men desto større fjeldbeiter og fjeldslaatter.
I Nedenes er sæterbruget aflagt, men det er almindeligt i
Setesdalen og paa gaardene øverst i Gjevedal og Lille Tovdal
samt Vegaarsheien.
Rundt gaardene er der i de øvre bygder ofte tilstrækkelig
havnegang, og man behøver ikke at tage til sæters. Der er
dog mange gamle sætre baade i Gjevedal, Tovdal og Aamli;
men de kaldes ikke sætre, men Øigara og bruges alene til
slaatter.
I Ottras dalføre blev ogsaa i ældre tid kvægbrugets
betydning og afkastning større, eftersom man kommer op i dalen. For
den egentlige Setesdal var kvægbruget af største betydning.
Fædriften fødte og klædte dem og skaffede dem udvei til de
fornødne udgifter.
Mange af bønderne solgte den tid en 16 til 20 bpcl. (96 til
120 kg.) smør aarlig foruden levende kvæg til fæhandlerne eller
«budriverne» samt kjød og talg m. m., som de gjerne selv bragte
til byen (Kristiansand) paa føret.
Kvæget var smaat, men af en meget god art. En god
melkeko kunde yde 12 til 14 liter melk om dagen. Kvægets
gode egenskaber var bekjendt, og det var derfor eftertragtet af
fremmede, der opkjøbte en hel del af det, særlig kviger. Prisen
var 6 til 10 rdlr. stykket.
For at erholde gode melkekjør var man særdeles omhyggelig
med opdrættet. Kalvene flk overflødig melk at drikke, til de
var 10 til 12 uger gamle. Senere udvalgte man det bedste foder
til dem, gav dem meldrikke og andet. To gange daglig flk kjørene
hø og halm samt om middagen fint birkeris. Man slåp aldrig
kjørene ud til vanding om vinteren, men gav dem kuldslaaet
vand i fjøset. Man gav dem ogsaa undertiden rognebark, der
gjorde dem glathaarede, og desuden daglig salt og mel.
Der er mange omstændigheder, som hindrer fremskridt i
jordbruget i Setesdalen og i Valle i særdeleshed.
Først den afsides beliggenhed, som især var følelig, før
jernbanen kom.
En anden hindring er det, at indmarkerne ligger i fællesskab;
man har ikke sine ind marker indhegnede, og dette hindrer i høi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
