Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
NEDENES AMT.
som i de islandske lovbøger fra middelalderen. I Setesdalen skal
leieren for en ko føde 4 smaalog (sauer) eller en vettring.
Dette har lighed med bestemmelsen i den islandske Jonsbog,
kjøbebolken 13, der handler vm fiarbygging: «Nu da mange i
dette land trænger at hjælpes med leiefæ, da skal ingen dyrere
udleie (byggja) melkekjør end for 2 fjerdinger smør eller føde 4
lam pr. ko.»
Leierne er husmænd eller mindre bemidlede folk, som ikke
har raad til at skaffe sig tilstrækkelig besætning.
Fosterleie eller leie af vinterfodring for kjør, sauer eller heste
er en helt anden kontrakt, med et helt forskjelligt økonomisk
øiemed. Bønderne udtrykker gjerne forskjellen saaledes: Medens
eieren ved koleie skal have en indtægt af köen, saa maa han ved
fosterleie betale for dens underhold. I Setesdalen bruges derfor
aldrig verbet byggja (o: bortleie mod vederlag) om «vetterføing».
Setesdølens tekniske udtryk for denne kontrakt er at «setje kjyræ
burt for mjokke»; betalingen for fodringen ydes saaledes i koens
af drot.
Eieren betaler 25—30 kr., hvis koen har kalv, ellers
mindre. Da en ko er meget tyngre at føde, naar den har kalv,
end naar den ikke er drægtig, saa maa dette være paa det rene
ved kontraktens afslutning. Har fostreren overtaget koen som
«gjeldko», og den siden viser sig drægtig, gaar kontrakten
egentlig om igjen; men almindelig lader man to upartiske mænd
afgive skjøn om, hvor meget fostreren skal have, hvis koen bliver
«framfødd».
Ogsaa fosterleie overtages for det meste af husmænd og
mindre gaardbrugere, som ikke har raad til at skaffe sig
tilstrækkelig besætning. I Setesdalen betragtedes det som en
barm-hjertighedsgjerning at overlade («late») sine kjør til «vetterføing»;
lønnen er ofte dyrenes sultefodring.
Hvor leieren skal have koens afdrot, skal han ogsaa have
kalven; thi kalven er en del af afdrotten. «Me spyr alli ette
kaaven», sagde man i Setesdalen.
Leieren skal saaledes have kalven ved aarsleie, ligesaa ved
vetterføing, hvor han som fosterløn skal have koens afdrot.
Helt modsat er forholdet ved sauefoster, thi her skal eieren
have afdrotten, som er lam og uld.
Koleie «for veten» er intet andet end det gammelnorske
fulgumåli, der ogsaa kaldes «det rette fulgumåli», naar leieren
faar sit vederlag i koens afkastning, medens det kaldtes at taka
å föör (tage paa foder), naar leieren flk sit vederlag paa anden maade.
Den setesdalske kvægleie synes at være en levning fra en
ældre økonomisk periode, da kvægavlen var folkets
hovednæringsvei, og da rigmænd anlagde sin kapital i kjør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
