- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
184

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

184

NEDENES AMT.

Efter denne forening som mønster er senere i amtet oprettet
35 kvægavlsforeninger.

Flere foreninger har nu vundet fast fodfæste.

Landhusholdningsselskabet anskaffer stamokserne, og
kvæg-avlsforeningerne faar undertiden støtte fra landboforeningerne.

Stamoksernes underhold tilveiebringes ved bidrag fra ståt,
amt og tildels kommune samt ved private bidrag i form af
be-dækningspenge.

Ved siden af kvægavlsforeningernes kaarings- og
afkoms-skuer holdes dyrskuer med præmieuddeling, dels lokale dyrskuer
for mindre distrikter, dels ambulerende stats- og amtsdyrskuer
for større distrikter, ét for Nedenes og ét for Setesdalen fogderi,
og endelig er der et større stævne for det hele amt, nemlig
statens kvægudstilling i Evje.

Okser er nu af landhusholdningsselskabet indkjøbt og
udstationeret. Delvis er ogsaa oksekalve indkjøbt og gratis overladt
i landbruget særlig interesserede mænd med forpligtelse til at
holde dyrene, naar de er blevet lVs aar gamle, i en vis tid som
avlsdyr mod ret til at tage springpenge.

Fjøsbefaringer er foranstaltet afholdt af
landhusholdningsselskabet.

Der bliver under befaringerne lagt speciel vægt paa kaaring
af avlsdyr. De kaarede dyr indføres i en saakaldt kaaringsbog,
indrettet efter dansk mønster.

Det gjennemsnitlige melkeudbytte om aaret pr. ko i liter angives
saaledes (kfr. pag. 177):

For de mere fremskredne

gaardsbrug. Overhovedet.

1890. 1900. 1890. 1900.

Nedenes fogderi ... 1 634 1 944 1 262 1 442
Setesdalen fogderi ... 1 667 1 790 1 233 1 158

Antallet af kjør over 2 aar i Nedenes fogderi var i 1900
12 174 og i Setesdalen fogderi 4 296; antages af disse 11 000 at
være melkekjør i Nedenes fogderi og 4 000 i Setesdalen fogderi,
og sættes udbyttet, der vistnok er noget for høit i opgaverne, til
1 300 liter om aaret i Nedenes fogderi og 1 000 liter om aaret i
Setesdalen, saa skulde melkeudbyttet i Nedenes fogderi være ca.
14.3 millioner liter og i Setesdalen fogderi ca. 4 millioner,
tilsammen i amtets bygder 18.3 millioner liter, hvilket, naar prisen
paa en liter melk sættes til 11.8 øre i Nedenes fogderi, giver
1.7 million kroner i Nedenes fogderi, og med en pris af 10 øre
i Setesdalen 0.4 million, tilsammen 2.1 millioner kroner for
amtets bygder. Landbrugsdirektøren regner 1 320 liter pr. ko i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free