Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
NEDENES AMT.
velstelte fjøs, enkeltvis endog mønsterværdig propert stel, men i
det store staar hele fjøsstellet i Søndeled ikke høit.
Kvægavlen i Holt og Østre Moland har i de senere aar taget
fart, til hvilket okseholdsforeningerne har bidraget. Der er
tildels dygtige kvægopdrættere, som ogsaa ved fodringen udvikler
melkeevnen. Telemarkskvæget kan fra opdrætterne i Holt og
Østre Moland udbrede sig til de tilstødende bygder og bevirke
en rask udvikling af det paabegyndte kvægforædlingsarbeide.
I Vegaarsheien er der paatagelig fremgang i kreaturstellet
ved dyrskuer, kaaringsskuer og kvægavlsforeninger. Der er
anskaffet mange haandseparatorer, hvilket paa grund af gaardenes
spredte beliggenhed maa ansees som den bedste udvei til at
nyttiggjøre sig melken.
I Høvaag har kvægavlen før ikke staaet videre høit, men
nu spores fremgang.
I Birkenes er at spore god fremgang i kreaturstellet, og
meieri-anlæggene gaar godt.
I Iveland og Froland er dyrene gjennemgaaende ordentlig
fodret, men foderblandingen er som oftest uheldig, idet rodfrugter
mangler. Kun faa melkeregnskaber føres, ligesom ogsaa
gjødsel-behandlingen lader adskilligt tilbage at ønske.
I Gjevedal har dyrene gjennemgaaende ublandet
telemarks-præg, og kjørene og kvigerne er jevnt gode.
Hornnes gaar fremover med sit kreaturstel, men det har
været smaat bevendt med okseholdet. Hornnes har en god,
ensartet kvægbestand.
Kvæget i Valle er i størrelse og godhed jevnt bra. Men
her er endnu meget at gjøre for opdrætterne. Formerne er endnu
tynde, spidse og kantede, og præget har endnu meget af det tørre
knipfoderpræg. Opdrættet af okserne synes at være mindre godt,
af kvigerne derimod bedre, og udnyttelsen og udviklingen af
melkeevnen hos det voksne kvæg kan bedres betydelig.
Fra Valle angives omkring 1890 aarlig at sælges 250—300
stykker storfæ til en pris af 100 kroner stykket eller for 25 000
til 30 000 kroner.
Meierier. Ifølge den officielle statistik var der i Nedenes
amt ved udgangen af 1880 kun 3 fællesmeierier i virksomhed,
1 i Østerrisør og 2 i Arendal, for hvilke produktionen er opgivet.
Tilsammen havde disse i 1880 125 097 liter melk, deraf kjernet
680 kg. smør og ystet 125 kg. mysost. Ved meieriet i
Østerrisør med 25 500 liter melk var sysselsat 2 mænd og 4 kvinder.
Ved meierierne i Arendal var ikke angivet, hvormange personer
var sysselsat ved den egentlige meierivirksomhed.
Ved udgangen af 1885 var der i amtet i virksomhed kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
