Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
193
Driftemændene tager 80 øre til 1 kr. pr. sau for pas og
beite. Der betales fra 100 til 160 kr. og kost for hver hjuring.
Man regner, at der maa holdes en hjuring for hvert 1 000 sau.
Folk, som leier beiterne, er for det meste fra Jæderen, nogle er
fra Aardal og Hjelmeland og enkelte fra Nedre Telemarken.
Faarene omkommer i hundredevis under driften til heierne.
Gjeter. Antallet af gjeter i amtet var i 1890 4 133 og i
1900 2 844. Gjeteholdet er følgelig meget aftaget.
Det største antal gjeter holdes i Setesdalen, i 1890 3 316, i
1900 2 455; i 1890 var der i Nedenes fogderi 813 gjeter, i
1900 387.
De herreder, som holder flest gjeter er:
1890. 1900.
Valle og Bykle ... 1 855 2 069
Bygland...... 1 222 269
Aamli...... 542 157
Gjeteholdet er følgelig tiltaget i Valle og Bykle, medens det
er meget stærkt aftaget i Bygland og Aamli.
Svin. Svineavlen staar ikke høit her i amtet. Grisehusene
er daarlige og kolde, fodringen for kostbar.
Det setesdalske griseslag er den oprindelige, gamle norske
race med stort hoved og liden krop, bevokset med lange børster;
de har lange, krumme hugtænder.
Børsterne og hugtænderne var handelsvare, som byens høkere
holdt paa lager.
Børsterne afsattes i smaabundter hos skomagerne, som brugte
«busten» til «spidsning» paa begtraaden; de skrabede hugtænder
kjøbtes af kvinderne, som brugte dem til at glatte søm med.
Maalet for svineavlen er at producere flesk til
hjemmeforbrug ; man ønsker et stort, hurtigvoksende svin, men der stilles
ikke bestemte fordringer til fleskets kvalitet som ved slagterisvin;
her produceres kun, hvad i Danmark kaldes «torvsvin». I de
senere aar har man faaet ret gode svin for dette øiemed.
Krydsning med det store yorkshiresvin har gjort stor nytte; ved
god fodring og godt stel opnaar man omkring 18 kg. slagtevægt
pr. maaned.
Svineavlen har imidlertid dog neppe i det hele hævet sig
i kvalitet de sidste aar. Derimod har tillægget været noksaa
stort. De store fleskepriser har jo bidraget hertil. Men de
gjennemgaaende daarlige svinehus, det mindre rationelle opdræt,
fodring og gjødning og endelig de ømtaalelige, utrivelige og lidet
13 — Nedenes amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
