Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
NEDENES AMT.
væksterlige svin har bevirket, at produktionsprisen er blevet
forholdsvis stor.
Landhusholdningsselskabet i Nedenes har forsøgt indkjøbt
enkelte raanegriser til bortstationering.
Rensdyr. Tam ren er holdt i en række af aar paa
Setes-dalens heier, idet finner med ren flyttede ind i 1886.
Tamrenbedriften har hidtil været til nytte for distriktet i
det store og hele taget. Tildels har den dog været til
uleilig-hed for enkelte.
Bykle har store vidder, som kan nyttiggjøres til beite for
tamren. Bykleheierne var tidligere optaget til beite for
Telemarkens kvæg; men nu er brugsmaaden forandret i Telemarken,
saa de ikke længer sender sine kreaturer op i Bykleheierne.
Flertallet af opsidderne i Bykle regner derfor tamrenholdet for
en stor herlighed.
I Hyllestad sogns vestlige heier ligger store strækninger med
udmærket beite, som for en liden betaling leies bort til
driftemænd fra Jæderen til saubeite. Saalænge faarehold paa Jæderen
ansees for en mere lønnende landbonæring end melkekjør og
meieribedrift, har Hyllestadheiernes eiere udsigt til at have noget
udbytte af sin eiendom. Men forandrer jæderbuen sin
drifts-maade og minker paa faareholdet — noget, som i de sidste aar
er begyndt — saa vil ogsaa Hyllestadheierne bedre udnyttes til
ren, hvis ikke faareholdet i Nedenes og Lister og Mandals amter
kommer til den udvikling, at man der trænger Hyllestadheierne
til saubeite.
Hyllestadheierne er saa store, at der er plads for en
tam-renhjord uden indskrænkning af det beite, som bygden trænger
til sine besætninger.
Valle sogns heier er derimod for smaa til, at man kan holde
tamren paa dem, ialfald med den nuværende brug af fjeldslaat
og beiting. Gaardene Dale og Løiland har en strækning, som
kunde bortleies til rensdyrbeite. Kirkebygden i Bykle har en
meget indskrænket heimark,og den er værdifuld som slaattemark
og beite. I Kirkebygden kan man derfor ikke drive tamrenhold
paa sin egen eiendom. Den ligger som en smal strimmel langs
Ottra fra Byklum opover mod Haslemo i en længde af ca. 8 km.
og er ubeleilig for tamrenholdere, idet disse vanskelig kan holde
sine ren fra at gjøre skade paa Kirkebygdens slaatter og høstakker.
Gaardene Trydal og Bjørneraa har heller ikke overflødige
heier til tamrenhold, saalænge heierne benyttes som nu. Skulde
heislaatten betydelig indskrænkes og afløses af intens engdyrkning
og staldfodring, blev der rummeligere paa heierne, og
tamrenholdet kunde da blive muligt ogsaa i Valle sogn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
