Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
NEDENES AMT.
beitestrækning i Rystadheien. Kompaniets ca. 350 dyr blev
blandet med Jonas Jonssons renhjord og var i 1896 i de
nordlige Bykleheier.
Nogle mener, at man ved at holde rensdyr kan bringe mere
ud af Setesdalens heier end ved at leie heierne ud til beite for
sauer. Det heder imidlertid, at rensdyrene er til stor uleilighed
for den øvrige heibedrift, da rensdyrene vanskelig lader sig holde
inden et begrændset rum, og de gjør skade derved, at de træder
ned beitet, skræmmer husdyrene, og disse spiser ikke gjerne
græsset, naar en rensdyrflok har faret hen over beitet. Men
Setesdalsheierne har saa stor udstrækning, at der er plads baade
til bygdens egne kreaturbesætninger og til en større renbestand
end den nuværende.’
Finnerne var heller ikke altid godt likte af de fastboende.
Dog var der stor forskjel, idet nogle finnefamilier var greie folk,
medens andre synes at være uskikkede til at leve under lovlige,
ordnede forhold, gjorde skade, hvor de færdedes, og derfor blev
forhadte. Det viser sig imidlertid i Bykle, hvor finnerne især har
holdt til, at bygdens folk har havt fordel af dem.
Som anført indbragte leien af driftebeiter i 1896 kun
2 500 kr. Ved at holde ren paa samme strækninger antages det
tidobbelte beløb at kunne indvindes. Og hvis man indskrænkede
noget fjeldslaatten i de længst bortliggende slaatter -— en brug, der
er af tvilsomt værd, og som alligevel snart vil ophøre — kunde
rensdyrholdet end yderligere forøges, saa et udbytte af ca. 50 000
kr. om aaret kunde paaregnes af renholdet.
Rensdyrbedriften har sine vanskeligheder her. Det er først
vildrenen, som i vintertiden i store flokke drager sydover, blander
sig med tamrenen og trækker denne med sig. Dernæst maa
rovdyr nævnes, jerv og gaupe, og endelig ulven, om den kommer
tilbage i nogen mængde. Da jagten paa vildrenen kun indbragte
dette distrikt 100 kr. aarlig, vilde det være af nytte, om
vildrenen blev udryddet der, hvor tamren holdes.
Fjærkræ. Hønseholdet har tiltaget meget i de ti aar fra
1890 til 1900.
Medens antallet af høns i 1890 var 23 577, var det i 1900
vokset til 55 070, eller antallet er mer end fordoblet.
For fogderierne og byerne har tilvæksten været:
1890. 1900.
Nedenes fogderi . . . . 19 870 49 318
Setesdalen fogderi ... 2423 3 730
Byerne....... 1 284 2 022
Det er følgelig i Nedenes fogderi, hvor hønseholdet er steget
voldsomst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
