Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
197
Fjærkræbestanden udenfor hønsene er ikke stor; den var i
1890 og i 1900:
1890. 1900.
Ænder......... 153 220
Gjæs.......... 14 107
Kalkuner........ 9 75
Bikuber. Ved tællingen i 1900 var der 2 320 bikuber i
amtet, i 1890 1 009.
Antallet er mere end fordoblet i 10 aar.
Bikuber holdes næsten udelukkende i Nedenes fogderi, i
Setesdalen er antallet saare lidet, kun 8 i hele fogderiet. De
herreder, som har mere end 200 bikuber, er Øiestad, Søndeled,
Vegaarsheien og Fjære.
Kalm skriver i 1747:
Bier holdes ei i Norge, da de vilde forvilde sig bort i skogen.
Sundhedstilstanden hos husdyrene har i det hele været
god i de senere aar.
I tidsrummet 1869—1880 blev ialt 73 kjør, 6 heste, 4 svin
og 26 faar bortrevet af miltbrand. Efterat sygdommen i nogle
aar kun var optraadt i enkelte tilfælde, tog den igjen stærkere
fart i 1881, da flere tilfælde indtraf i den egn af Øiestad, hvor
den i 1869 første gang var erkjendt og haardnakket vedblev at vise
sig, desuden var der enkelte tilfælde i Holt og Froland samt ved
sydenden af Byglandsfjorden. I de næste fire aar optraadte
sygdommen spredt ved den sydlige Byglandsfjord, hvor dog intet
tilfælde viste sig i femaaret siden 1882, i egnen omkring Arendal
og Lillesand samt i Dybvaag. Det samlede kjendte tal for aarene
1869—1885 bliver: 94 kjør, 10 heste, 4 svin og 26 faar.
Skabsyge blandt faar vides at have optraadt i 1882 i det
vestlige Aamli og to gange senere i Vegusdal, begge de sidste
gauge dog lidet udbredt.
I aaret 1901 døde 21 kjør (samme tal, som i aaret 1900),
5 heste og 4 faar af miltbrand, 4 heste af ondartet ødem (odema
maligna), 3 kjør af miltbrands emphysem (brandigt emphysem).
28 griser har været angrebne af rødsyge (knuderosen), hvoraf blot
1 er død, medens resten kom sig. 9 kjør har været angrebet af
katarrhalfeber, hvoraf 6 er helbredet.
I aarene 1895 til 1902 er ialt foretaget
tuberkulinundersøgelser paa 1 652 dyr i Nedenes amt, af hvilke 52 eller 3.1 pct.
befandtes tuberkuløse eller mistænkte. Denne procent er
gunstigere end den gjennemsnitlige i landet, thi her er ialt i aarene
1895—1902 undersøgt 131 995 dyr, af hvilke 8 029 eller 6.1 pct.
befandtes tuberkuløse eller mistænkte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
