Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
205
Af mindre beboede øer, hvis areal ikke er angivet i den
officielle statistik, var i 1900:
1 i Østerrisør by med 1 beboet hus med 3 indvaanere, 2
øer i Østre Moland med 13 beboede huse med 59 indvaanere, 3
øer i Øiestad med 17 beboede huse med 85 indvaanere, 3 øer i
Fjære med 31 beboede huse med 138 indvaanere, 3 øer i Landvig
med 10 beboede huse med 53 indvaanere, 3 øer i Eide med 8
beboede huse med 45 indvaanere.
Husbygning erne. Byggemaaden er noget forskjellig i amtets
vestlige del og i den østlige. I den vestlige del og i Setesdalen
har man den form for husbygningerne, som kunde kaldes den
vestagderske, eller som E. Sundt kaldte den mandalske, medens
der østlig i amtet bruges den østagderske eller nedenesiske
byggemaade.
Størst interesse knytter sig til byggemaaden i Setesdalen,
hvor endel huse endnu til vor tid delvis er indrettede,
omtrent som de var her i landet før Olav Kyrres tid, med are
midt paa gulvet og med aabning, ljore, for røgen gjennem taget
uden skorsten, peis eller ovn og uden andre lysaabninger end
ljoren.
Disse huse benyttes dog ikke nu til beboelse om vinteren.
Årestuer, det slags stuer, som sagaerne taler om, og som var
i brug i middelalderen, er nu neppe at se andre steder end i
Setesdalen og nogle fjeldbygder i Lister og Mandals amt. De
setesdalske årestuer er mærkelige oldtidslevninger, og de skal derfor
nærmere omtales, idet her hidsættes til sammenligning uddrag af
Keysers beskrivelse af den gamle byggemaade hos os i
middelalderen, den ældste beskrivelse af husene i Setesdalen af
Gjelle-bøl og videre beskrivelser af E. Sundt, P. Blom og andre. Det
kan ikke undgaaes, at der ved denne sammenstilling bliver en
del gjentagelser.
Om bygningsskikken i sagatiden har B. Keyser meddelt
oplysninger.
Bygningsmaaden af væggene synes at have været den endnu
i Norge almindelige af laftværk, tømmerstokke, som lagdes
oven-paa hverandre, og som i enderne eller hjørnerne sammenfældedes.
De paa denne maade opførte vægge beklædtes udvendig
med en paneling af planker, kaldet skjaldpili, d. e.
skjoldbeklædning, og blev almindelig tjærede. Væggene dannede oftest en
langagtig firkant.
Fra de to langvægge (langveggir), der sjelden var meget høie,
hævede sig taget (ræfrj, hvilendé, som endnu er brugeligt, paa
spærrer eller skraatliggende, øverst parvis sammenløbende bjælker,
hvilke med sin nedre ende støttede sig paa bjælker, der
indvendig gik tvert over huset fra den ene langvæg til den anden;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
