Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
NEDENES AMT.
disse sidste kaldtes tvertræer, d. e. tverbjælker (pvertré) og tjente
til at give det hele mere sammenhold og fasthed.
Taget selv var som det øvrige af træ og almindelig
udvendig klædt med næver (næfrum pakit) og derovenpaa ved de bedre"
huse med bord (suößakit) eller med træspaaner, d. e. tynde
træplader, liggende over hinanden som skjæl paa en fisk (spönßakit),
hvilken beklædning da, ligesom væggebeklædningen, var tjæret;
de ringere huse var udentvil almindelig tækket med torv.
Dets øverste skarpe rand, hvor skraabjælkerne mødtes, kaldtes
mænir, d. e. møn.
Den øverste bjælke i hver af sidevæggene kaldtes brynaas
(brünåss).
Taget gik paa de lange sider noget udover væggene og dette
fremspring kaldtes ups (tagskjæg). De tvende kortere vægge
naaede i en spids lige op til mønen og kaldtes gavlvægge
(gafl-veggr, gaflhlaöj.
Blandt de enkelte bygninger indtog hallen (høllj, skaalen
f skåli) eller stuen (stofa) den fornemste plads. De tre
benævnelser bruges hyppig iflæng; de synes ogsaa oprindelig at have
betegnet det samme.
Navnet sal (salr), som undertiden forekommer, især i de
gamle digte, synes i de ældste tider at have betegnet aldeles det
samme som hal eller skaale.
Skaalen var opført i en langagtig firkant, som det synes
oftest i retningen fra øst mod vest, med hovedindgang i den
ene gavl.
Foran hovedindgangen (karldyrr) var en slags forstue, der
benævnes forskjellig, snart forstofa, forstue, snart anddyri, snart
framhus, snart forskåli. Denne forstue synes at have været aaben
fortil og saa bred, at flere personer kunde staa jevnsides i den.
Indgangen til selve skaalen var forsynet med dør (hurö), der
almindelig var indrettet til at lukkes indenfra enten med en slaa
af jern (jårnslå, en jernstang, der skjøves for den) eller med en
træbom (slagbrandr). I skaalen var intet andet loft end hustaget;
over tverbjælkerne saa man lige op til mønen. Naar loft
omtales i skaalen, da forstaaes udentvil derved kun en
planketækning ovenpaa tverbjælkerne i dens indre del, til hvilken
forhøi-ning en stige fra gulvet gav adgang. Gulvet dannedes af
faststampet jord og blev til stads strøet med halm, siv eller
straa.
Midt efter gulvet paa langs var en stenlægning, kaldet arinn,
d. e. arne, eller eldstö, d. e. ildsted, paa hvilken der brændte ild;
thi først mod slutningen af det Ilte aarhundrede begyndte man
at bruge murede ovne. Røgen, der bølgede i skaalens øvre del
og overdrog tverbjælkerne med sod, havde udgang gjennem en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
